
HOVEDSTADEN: Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) undskylder efter tusindvis af tilfælde af ulovlig journalsnageri. Det siger han til DR.
Lars Gaardhøj tilføjer, at der skal ses nærmere på, hvor der skal strammes op, så det ikke sker igen, at regionens ansatte ulovligt tilgår patientjournaler. Han understreger, at der er nultolerance i forhold til at lave uberettigede opslag.
- Vi kommer til at følge op på alle de her sager. Det kan være med påtaler, fyringer og politianmeldelser. Vi kommer til at slå hårdt ned på det, siger han til mediet.
DR kunne tidligere i april skrive, at der havde været tæt på 4000 ulovlige opslag i patientjournaler i Region Hovedstaden. Det viste en aktindsigt.
Sundhedspersonale har alene ret til at se i patienters journaler, hvis der er en faglig grund til det. Årene 2020 og 2022 var højdespringere med flere end 1600 ulovlige kig i journalerne begge år.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.