Med energirigtige investeringer i form af bedre ventilation og belysning kan kommunerne spare, hvad der svarer til finanslovens lokums-pulje, vurderer Elsparefonden
Pengene til de strømbesparende investeringer kan kommunerne især finde i den såkaldte kvalitetsfond som også er en del af finansloven, og Elsparefonden fastslår, at investeringen hurtigt vil være tjent hjem igen.
Energirigtige renoveringer af nedslidte folkeskoler kan nemlig hvert år skære 100 mio. kr. af kommunernes samlede elregning, viser beregninger fra Elsparefonden.
Det svarer præcist til det beløb, som partierne bag finansloven har afsat til at forbedre de dårlige forhold på landets skoletoiletter. Med andre ord kan energibesparende investeringer med tiden sikre alle danske skoleelever både ordentlige toiletforhold, bedre indeklima i klasselokalet og mindre CO2 i atmosfæren.
Regeringens ekstrabevilling i finansloven til nye kommunale anlægsinvesteringer - herunder skoletoiletterne – er kun en lille del af de penge kommunerne kan renovere for. I mange år fremover kan kommunerne anvende penge til energirigtige investeringer fra den langt større kvalitetsfond, der løber helt frem til år 2018.
Kvalitetsfonden er en fond, som alle kommuner får midler fra til at løfte de fysiske rammer i de kommunale bygninger, for eksempel ved renovering af folkeskoler og daginstitutioner - dog mod at kommunen selv bidrager med et tilsvarende beløb til renoveringen.
Elsparefonden slår nu et slag for, at kommunerne prioriterer midler fra kvalitetsfonden til investeringer i varige energibesparelser i forbindelse med de planlagte renoveringer.
- Det er i alles interesse, at vores børn har de bedste rammer for undervisning og læring. Elsparefondens beregninger viser, at kommunerne kan slå flere fluer med et smæk ved at investere i energibesparende renoveringer af folkeskolerne. Det sparer strøm, det forbedrer elevernes indeklima her og nu, og det frigør penge til andre renoveringer på længere sigt, siger Christian Jarby, kundechef i Elsparefonden.
Tænk besparende fra starten
Kvalitetsfonden indeholder i alt 22 mia. kroner, der skal bruges til blandt andet renoveringer af landets folkeskoler i løbet af de næste ti år. Alene i 2009 får kommunerne en milliard kroner via kvalitetsfonden - udover ekstrabevillingen i finansloven.
Elsparefonden anbefaler, at kommunerne prioriterer og tænker energirigtige renoveringer ind i alle projekter helt fra begyndelsen. For eksempel i form af korrekte og velfungerende ventilationsanlæg eller intelligent styret belysning, der justerer lyset i forhold til, om der er nogle til stede i lokalet og mængden af dagslys i rummet.
- Det er vores erfaring, at det er mest økonomisk at foretage den energirigtige renovering sammen med en generel renovering af for eksempel skolebygninger. Samtidigt bidrager den energirigtige renovering med en indbygget besparelse, fordi den permanent reducerer kommunens strømforbrug, siger Jarby.
Ifølge Elsparefonden er det derfor også oplagt for eksempel at installere energibesparende belysning på landets skoletoiletter samtidig med den politisk planlagte renovering af toiletterne går i gang.
Energirigtige renoveringer af nedslidte folkeskoler kan nemlig hvert år skære 100 mio. kr. af kommunernes samlede elregning, viser beregninger fra Elsparefonden.
Det svarer præcist til det beløb, som partierne bag finansloven har afsat til at forbedre de dårlige forhold på landets skoletoiletter. Med andre ord kan energibesparende investeringer med tiden sikre alle danske skoleelever både ordentlige toiletforhold, bedre indeklima i klasselokalet og mindre CO2 i atmosfæren.
Regeringens ekstrabevilling i finansloven til nye kommunale anlægsinvesteringer - herunder skoletoiletterne – er kun en lille del af de penge kommunerne kan renovere for. I mange år fremover kan kommunerne anvende penge til energirigtige investeringer fra den langt større kvalitetsfond, der løber helt frem til år 2018.
Kvalitetsfonden er en fond, som alle kommuner får midler fra til at løfte de fysiske rammer i de kommunale bygninger, for eksempel ved renovering af folkeskoler og daginstitutioner - dog mod at kommunen selv bidrager med et tilsvarende beløb til renoveringen.
Elsparefonden slår nu et slag for, at kommunerne prioriterer midler fra kvalitetsfonden til investeringer i varige energibesparelser i forbindelse med de planlagte renoveringer.
- Det er i alles interesse, at vores børn har de bedste rammer for undervisning og læring. Elsparefondens beregninger viser, at kommunerne kan slå flere fluer med et smæk ved at investere i energibesparende renoveringer af folkeskolerne. Det sparer strøm, det forbedrer elevernes indeklima her og nu, og det frigør penge til andre renoveringer på længere sigt, siger Christian Jarby, kundechef i Elsparefonden.
Tænk besparende fra starten
Kvalitetsfonden indeholder i alt 22 mia. kroner, der skal bruges til blandt andet renoveringer af landets folkeskoler i løbet af de næste ti år. Alene i 2009 får kommunerne en milliard kroner via kvalitetsfonden - udover ekstrabevillingen i finansloven.
Elsparefonden anbefaler, at kommunerne prioriterer og tænker energirigtige renoveringer ind i alle projekter helt fra begyndelsen. For eksempel i form af korrekte og velfungerende ventilationsanlæg eller intelligent styret belysning, der justerer lyset i forhold til, om der er nogle til stede i lokalet og mængden af dagslys i rummet.
- Det er vores erfaring, at det er mest økonomisk at foretage den energirigtige renovering sammen med en generel renovering af for eksempel skolebygninger. Samtidigt bidrager den energirigtige renovering med en indbygget besparelse, fordi den permanent reducerer kommunens strømforbrug, siger Jarby.
Ifølge Elsparefonden er det derfor også oplagt for eksempel at installere energibesparende belysning på landets skoletoiletter samtidig med den politisk planlagte renovering af toiletterne går i gang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
