Responstiderne er helt i bund i Region Hovedstaden

Hvad er der sket? Jeg er sygeplejerske på Region Hovedstadens Vagtcentral. Ambulancen er på vej. Sådan lyder det, når en borger bliver ringet op fra regionens vagtcentral. I dag sidder der sundhedsfagligt personale på vagtcentralen, der er klar til at hjælpe og guide borgeren til ambulancen dukker op.

Det sundhedsfaglige personale er et af de nye initiativer, der er kommet siden Region Hovedstaden overtog ansvaret for ambulanceberedskabet for et år siden. Den nye vagtcentral blev indviet i maj måned og ligger på Herlev Hospital. På regionens vagtcentral er der avanceret it-udstyr, der bl.a. gør at personalet har et samlet overblik over alle ambulancer i regionen. Det skriver Region Hovedstaden.

Udover en ny vagtcentral med sundhedsfagligt personale er der kommet flere paramediciner-ambulancer, og regionen har sammen med Region Sjælland som forsøgsordning fået en akutlægehelikopter, der specielt i yderområderne kan gøre en stor forskel med direkte transport til specialistbehandling på fx hjertecenter eller traumecenter.

Kritik
- Da regionen overtog ambulancedriften for et år siden var der i starten en del kritik af akutberedskabet. Regionens borgere kan nu glæde sig over et år, hvor akutberedskabet har fungeret rigtig godt, og hvor vi har kunnet fremvise flere nye tiltag. Alle ambulancerne har fået GPS'er og telemedicinsk udstyr og på regionens vagtcentral er der kommet sundhedsfagligt personale. Og i dag kan vi i regionen med stolthed fremhæve, at vi har landets bedste responstider, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Hvert år køres der mere end 100.000 ambulanceture i Region Hovedstaden og mere end halvdelen er med udrykning. Sammenlignet med de øvrige regioner har hovedstadsregionen de korteste responstider. I juli måned var responstiden for ambulancekørsler med udrykning præcis 6 minutter, og 90 pct. af ambulancerne var fremme senest efter 10 minutter og 29 sekunder. Trods en hård vinter med svært fremkommelige veje har responstiderne i hovedstadsområdet ligget stabilt hele 2010.

Stor forskel
- Før september 2009 var der 5 minutters forskel på, hvor længe borgerne måtte vente på en akut ambulance, alt efter om man boede i den kommune med den laveste eller højeste responstid. Den forskel er nu kun ca. 3 minutter, siger Freddy Lippert, chef for akutberedskabet i Region Hovedstaden.

- Det har været regionens hensigt at forbedre den såkaldte præhospitale indsats med ambulancer og akutlægebiler - herunder også responstiderne, specielt i den nordlige del af regionen og på Bornholm. Og dette er sket. Akutberedskabet har også stået sin prøve ved en række større ulykker og ved større begivenheder som IOC og COP 15 topmøderne samt influenzapandemien. Og senest ved busulykken på Bornholm. Ved de store topmøder og ulykker oplevede vi, at akutberedskabet og samarbejdet fungerede godt.

Det første år med ansvaret for ambulancedriften i hovedstadsområdet har budt på nye tiltag og rigtig gode resultater for borgerne i Region Hovedstaden. Og også fremadrettet skal der ske en udvikling af akutberedskabet.

- Vi skal hele tiden blive bedre, men det er også vigtigt, at konsolidere det beredskab vi har, så vi fastholder de gode responstider. Vi ser i 2011 frem til, at sundhedsfagligt personale skal besvare opkald til 112, der ikke handler om politiopgaver eller brand. Vi har også netop styrket patientsikkerheden og kvalitetsarbejdet ved at alle såkaldte utilsigtede hændelser indrapporteres og følges op. Og fremadrettet skal vi endvidere sikre et endnu tættere samarbejde indenfor akutområdet. Vores akutberedskab fungerer godt, og at vi har landets bedste responstider. Dette skyldes et godt samarbejde med vores leverandører og ikke mindst dygtige folk i ambulancerne, akutlægebilerne og på regionens vagtcentral, siger Freddy Lippert.

tj