dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rigsrevision vil ikke undersøge Løkke-sag

Der er ingen grund til at starte en undersøgelse af finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) misbrug af skatteydernes penge i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister
8. APR 2008 10.15
Det siger Rigsrevisionen, der har til opgave at kontrollere ministeriernes regnskaber, efter at Sundhedsministeriet i går valgte at sende en efterregning for regnskabsrod på 10.000 kroner til finansministeren og hans parti, Venstre.

- Ministeriet har orienteret os om sagen. Jeg har ikke sat nogen undersøgelse i gang og påtænker heller ikke at gøre det, siger rigsrevisor Henrik Otbo til Politiken.

Sundhedsministeriet valgte at gennemgå omkring 6.000 bilag fra Lars Løkke Rasmussens periode som sundhedsminister og nåede frem til, at Lars Løkke Rasmussen havde brugt skatteydernes penge på sig selv.

I alt skal han tilbagebetale 642 kroner og 50 øre, som han har brugt på sit private forbrug af cigaretter og på en middag med sin kone.

Samtidig har ministeriet sendt en regning på 10.000 kroner til Venstre for en række udgifter, som skulle have været betalt af Lars Løkkes parti og ikke af de danske skatteydere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rigsrevision-vil-ikke-undersoege-loekke-sag

GDPR