Det offentlige halter langt bagefter det private med risikoledelse. Det betyder at ledere ofte må gribe til kriseløsninger på problemer
6. MAR 2007 7.01
- De offentlige myndigheder skal lære at håndtere, at der er risici ved alt. Vi skal blot være systematisk opmærksomme på dem, så vi ikke skal gribe til hovsa-løsninger, siger direktør Finn Kjær Jensen.
- Den store, netop afsluttede pædofilisag i Tønder, bosteds-skandalerne i Nyborg og København og andre større offentligt kendte sager ? alle kunne have været afværget, eller i det mindste standset meget før, hvis kommunerne opererede med risikoledelse. Det mener Finn Kjær Jensen, direktør for European Institut for Risk Management, som er sekretariat for det forholdsvis nystartede Primo.
Primo er et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Idéen med oprettelsen er, at lære kommunerne også at arbejde med risikoledelse. (Se fakta nederst)
Ansæt en risikochef
Kommunerne er helt bagud, når det gælder risikoledelse, påpeger Finn Kjær Jensen.
- Mens det private erhvervsliv igennem flere år har arbejdet med begrebet Risk Management og har forskellige værktøjer til det, er det ikke tilfældet i kommuner og regioner. Derfor kommer store problemer mere eller mindre bag på ledelserne i det offentlige, og de må gribe til kriseløsninger. Det kommer der sjældent noget godt ud af, siger Finn Kjær Jensen.
- Det drejer sig bl.a. om gennemgå kommunens risici ? ligesom når man gennemgår økonomien ved budgetlægningen. Ikke sådan at forstå, at de kommunale ledelser skal se spøgelser alle vegne. De skal tværtimod være opmærksomme på de risici, der er, og geare deres organisation til at holde øje med dem. Der bør faktisk oprettes en stilling til en risikochef. Hans opgave skal være, når risiciene er skitseret, at holde øje med, om beredskabet i forhold til dem er hensigtsmæssigt indrettet og virker i praksis. Han skal også med et grundigt kendskab til alle forvaltningers arbejdsområder skærpe opmærksomheden over for nye risici, siger Finn Kjær Jensen.
Han mener, at det skal være en selvfølge for direktøren, at risikochefen sidder med ved bordet, når kommunernes øverste ledelser kortlægger fremtidens risici og vedtager en strategi for, hvordan de håndteres.
Tidspunktet har aldrig været bedre
- Havde de kommuner, der har været involveret i de aktuelle skandaler, haft et sådant system, havde vi ikke set en Tøndersag i det omfang, eller en bosteds-skandale som i Nyborg. Så det er på høje tid, kommunerne får øjnene op for en ny og mere tidssvarende ledelsesform. Tidspunktet for indkøringen af noget sådant har aldrig været bedre. Kommunalreformen har gjort, at der alligevel skal skabes nye organisationer og arbejdsformer overalt. Så kan de ligeså godt tage risikoledelse med, siger Finn Kjær Jensen, Primo.
FAKTA
PRIMO er en forening af kommuner, regioner og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af de nye kommuners ledelsesgrundlag. PRIMO er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til mere systematisk at håndtere kritiske risici. PRIMO har mere end 600 medlemmer fra kommuner og regioner samt 20 virksomhedspartnere.
- Den store, netop afsluttede pædofilisag i Tønder, bosteds-skandalerne i Nyborg og København og andre større offentligt kendte sager ? alle kunne have været afværget, eller i det mindste standset meget før, hvis kommunerne opererede med risikoledelse. Det mener Finn Kjær Jensen, direktør for European Institut for Risk Management, som er sekretariat for det forholdsvis nystartede Primo.
Primo er et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Idéen med oprettelsen er, at lære kommunerne også at arbejde med risikoledelse. (Se fakta nederst)
Ansæt en risikochef
Kommunerne er helt bagud, når det gælder risikoledelse, påpeger Finn Kjær Jensen.
- Mens det private erhvervsliv igennem flere år har arbejdet med begrebet Risk Management og har forskellige værktøjer til det, er det ikke tilfældet i kommuner og regioner. Derfor kommer store problemer mere eller mindre bag på ledelserne i det offentlige, og de må gribe til kriseløsninger. Det kommer der sjældent noget godt ud af, siger Finn Kjær Jensen.
- Det drejer sig bl.a. om gennemgå kommunens risici ? ligesom når man gennemgår økonomien ved budgetlægningen. Ikke sådan at forstå, at de kommunale ledelser skal se spøgelser alle vegne. De skal tværtimod være opmærksomme på de risici, der er, og geare deres organisation til at holde øje med dem. Der bør faktisk oprettes en stilling til en risikochef. Hans opgave skal være, når risiciene er skitseret, at holde øje med, om beredskabet i forhold til dem er hensigtsmæssigt indrettet og virker i praksis. Han skal også med et grundigt kendskab til alle forvaltningers arbejdsområder skærpe opmærksomheden over for nye risici, siger Finn Kjær Jensen.
Tidspunktet har aldrig været bedre
- Havde de kommuner, der har været involveret i de aktuelle skandaler, haft et sådant system, havde vi ikke set en Tøndersag i det omfang, eller en bosteds-skandale som i Nyborg. Så det er på høje tid, kommunerne får øjnene op for en ny og mere tidssvarende ledelsesform. Tidspunktet for indkøringen af noget sådant har aldrig været bedre. Kommunalreformen har gjort, at der alligevel skal skabes nye organisationer og arbejdsformer overalt. Så kan de ligeså godt tage risikoledelse med, siger Finn Kjær Jensen, Primo.
FAKTA
PRIMO er en forening af kommuner, regioner og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af de nye kommuners ledelsesgrundlag. PRIMO er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til mere systematisk at håndtere kritiske risici. PRIMO har mere end 600 medlemmer fra kommuner og regioner samt 20 virksomhedspartnere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
