DEBAT: - Det kommunale selvstyre er efterhånden blevet en by i Rusland og vores skoletoiletter er af østeuropæisk standard, skriver Københavns overborgmester
En rigtig lokumsaftale!
DSU’erne lancerede for nogen tid siden en kampagne, som de kalder ’Tak for lort, Fogh’. De lyttede, ligesom alle os andre, da Anders Fogh i 2007 lovede danskerne, at det skulle være slut med uhumske toiletter på landets folkeskoler.
Ligesom DSU’erne har vi københavnere ikke mærket meget til regeringens valgløfte. Tværtimod står vi i en helt absurd situation. Vi har stadig et efterslæb på renovering af skoletoiletter samtidig med, at vi har penge, som vi gerne vil bruge til renovere og bygge nye skoletoiletter for – penge som vi ikke må bruge. Regeringens anlægsramme lægger nemlig et loft over, hvor mange penge vi må bruge til at renovere og bygge for. Finansloven er en rigtig lokumsaftale, der ikke løser problemerne, hvor problemerne er.
Som sædvanlig ser det årlige finanslovsparadenummer flot ud på overfladen. Borger såvel som kommuner forventes at bukke og takke i ren taknemmelighed over regeringens og DF’s gaveregn. Denne gang flankeret af Liberal Alliance. Men der skal ikke åbnes mange døre, før skeletterne vælter ud af skabet,
og gaverne smuldrer.
I første færd profilerede Finansministeren, at kommunerne ville få en ekstra milliard på anlægsrammen. Der gik dog ikke mange timer, før det viste sig, at der var tale om en regering-klassik – kommunerne fik alligevel ingen penge. Pengene var som sædvanlig brugt to gange. Spin fra Finansministerens side.
Det der startede med ekstra milliarder for kommunerne er nu blevet til allerede brugte millioner. Det er, hvad der er tilbage når regeringen har lavet finanslov med Danske Folkeparti og Liberal Alliance. Finanslovsparterne forsøgte at sælge de forøgede anlægsudgifter som et løft på 300 mio. kr. En pulje på 100 mio. kr., øremærket til renovering af skoletoiletter og en pulje på 200 mio. kr., som trængte kommuner kan søge. Puljerne er vel at mærke fordelt over henholdsvis 2 og 5 år. Det reelle beløb for 2009 viser sig derfor kun at være 90 mio. kr., som kommunerne kan deles om.
Penge, som kommunerne allernådigst kan ansøge om at få del i. Jo tak – her i Københavns Kommune kan vi måske være heldige at få knap 10 mio. kr. til toiletter – det rækker ikke engang til renovering af 5 af kommunens skoletoiletter. Det samme gør sig gældende med finanslovens tryghedspakke, hvor 35 mio. kr. i 2009 skal betale det øget ansvar kommunerne pålægges overfor kriminelle unge. Her skal Københavns Kommune kun drømme om at få omkring 3,5 mio. kr. En døgninstitution koster 11 mio. kr. årligt at drive, finansloven bidrager altså med 1/3 døgninstitution, for det ekstra ansvar kommunerne med tryghedspakken pålægges. Men lidt har også ret, så man må tage, hvad man kan få, så vi skal nok søge.
Men som altid er der en hage ved det. Hvis vi får penge til at renovere skoletoiletter, så må vi udskyde noget af det andet, som vi har planlagt at renovere. For kommunerne skal stadig overholde det anlægsloft, som er spændt til bristepunktet – det ligger fast, siger regeringen. Hvad gør man så som kommune? Skal vi renovere tag eller toiletter? Det drypper fra taget, men toilettet løber. Det er en håbløs situation. Regeringen har gennem de sidste år undermineret det kommunale selvstyre og frataget os al mulighed for fornuftig økonomisk styring. En start for regeringen i disse økonomiske afmatningstider ville være at lette på det anlægsloft, der bremser muligheden for at sætte gang i byggeriet og beskæftigelsen.
Det kommunale selvstyre er efterhånden blevet en by i Rusland og vores skoletoiletter er af østeuropæisk standard.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S), Københavns Kommune.
DSU’erne lancerede for nogen tid siden en kampagne, som de kalder ’Tak for lort, Fogh’. De lyttede, ligesom alle os andre, da Anders Fogh i 2007 lovede danskerne, at det skulle være slut med uhumske toiletter på landets folkeskoler.
Ligesom DSU’erne har vi københavnere ikke mærket meget til regeringens valgløfte. Tværtimod står vi i en helt absurd situation. Vi har stadig et efterslæb på renovering af skoletoiletter samtidig med, at vi har penge, som vi gerne vil bruge til renovere og bygge nye skoletoiletter for – penge som vi ikke må bruge. Regeringens anlægsramme lægger nemlig et loft over, hvor mange penge vi må bruge til at renovere og bygge for. Finansloven er en rigtig lokumsaftale, der ikke løser problemerne, hvor problemerne er.
Som sædvanlig ser det årlige finanslovsparadenummer flot ud på overfladen. Borger såvel som kommuner forventes at bukke og takke i ren taknemmelighed over regeringens og DF’s gaveregn. Denne gang flankeret af Liberal Alliance. Men der skal ikke åbnes mange døre, før skeletterne vælter ud af skabet,
og gaverne smuldrer.
I første færd profilerede Finansministeren, at kommunerne ville få en ekstra milliard på anlægsrammen. Der gik dog ikke mange timer, før det viste sig, at der var tale om en regering-klassik – kommunerne fik alligevel ingen penge. Pengene var som sædvanlig brugt to gange. Spin fra Finansministerens side.
Det der startede med ekstra milliarder for kommunerne er nu blevet til allerede brugte millioner. Det er, hvad der er tilbage når regeringen har lavet finanslov med Danske Folkeparti og Liberal Alliance. Finanslovsparterne forsøgte at sælge de forøgede anlægsudgifter som et løft på 300 mio. kr. En pulje på 100 mio. kr., øremærket til renovering af skoletoiletter og en pulje på 200 mio. kr., som trængte kommuner kan søge. Puljerne er vel at mærke fordelt over henholdsvis 2 og 5 år. Det reelle beløb for 2009 viser sig derfor kun at være 90 mio. kr., som kommunerne kan deles om.
Penge, som kommunerne allernådigst kan ansøge om at få del i. Jo tak – her i Københavns Kommune kan vi måske være heldige at få knap 10 mio. kr. til toiletter – det rækker ikke engang til renovering af 5 af kommunens skoletoiletter. Det samme gør sig gældende med finanslovens tryghedspakke, hvor 35 mio. kr. i 2009 skal betale det øget ansvar kommunerne pålægges overfor kriminelle unge. Her skal Københavns Kommune kun drømme om at få omkring 3,5 mio. kr. En døgninstitution koster 11 mio. kr. årligt at drive, finansloven bidrager altså med 1/3 døgninstitution, for det ekstra ansvar kommunerne med tryghedspakken pålægges. Men lidt har også ret, så man må tage, hvad man kan få, så vi skal nok søge.
Men som altid er der en hage ved det. Hvis vi får penge til at renovere skoletoiletter, så må vi udskyde noget af det andet, som vi har planlagt at renovere. For kommunerne skal stadig overholde det anlægsloft, som er spændt til bristepunktet – det ligger fast, siger regeringen. Hvad gør man så som kommune? Skal vi renovere tag eller toiletter? Det drypper fra taget, men toilettet løber. Det er en håbløs situation. Regeringen har gennem de sidste år undermineret det kommunale selvstyre og frataget os al mulighed for fornuftig økonomisk styring. En start for regeringen i disse økonomiske afmatningstider ville være at lette på det anlægsloft, der bremser muligheden for at sætte gang i byggeriet og beskæftigelsen.
Det kommunale selvstyre er efterhånden blevet en by i Rusland og vores skoletoiletter er af østeuropæisk standard.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S), Københavns Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
