ALBERTSLUND: Flertallet for årets budgetaftale er rent rødt og ganske smalt. 12 er for, 9 imod, og den skattelettelse, der for to år siden blev antydet som en mulighed i 2024, antydes stadig som en mulighed, denne gang dog uden årstal på.
Det økonomiske afsæt for budgetaftalen er, at "igen i år er kommunerne ikke tilnærmelsesvis blevet kompenseret for de stigende udgifter til det specialiserede socialområde og den demografiske udvikling", hedder det i aftaleteksten. For Albertslunds vedkommende er problemet størst på anlægssiden, hvor man har reduceret takten i den ellers forventede byudvikling med 20 pct. På driften er justeringerne mere beherskede.
I spørgsmålet om statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller selvbudgettering har man valgt en både/og-løsning, idet man vælger at selvbudgettere, men ud fra det samme beskatningsgrundlag, som er lagt til grund for statsgarantien. En forsigtig tilgang, der minimerer risikoen, men ikke afskriver muligheden for gevinst.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, mens De Konservative, De Radikale, Venstre, Danmarksdemokraterne og Albertslund-Listen står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde 10. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.