Roskilde forbereder sig på aftenens og fremtidens storm

ROSKILDE: Udenfor rusker det i træerne. En storm er på vej ind over landet, og om det bliver Dagmar eller Egon, der rammer først, er ikke så vigtigt i Roskilde. Her vil man bare gerne have tørre sko. Derfor har kommunen allerede i går igangsat et større arbejde med at sikre især Jyllinge Nordmark, som under den sidste store storm endte med nærmest at stå under vand.

Kommunen har vurderet, at der er tale om en egentlig beredskabssituation, og forbereder sig indtil videre på at kunne klare højvande på op til 1,50 m. Det har man blandt andet gjort ved hjælp af udlægning af spærringer i henholdsvis Jyllinge Nordmark og Inderhavnen Øst, der vil være truet af oversvømmelse ved højvande på 1,50 m.

I Inderhavnen Vest laves en sikring omkring roklubbens bygninger. Foreninger på havnen er varslet om situationen, ligesom der tæt dialog med Vikingeskibsmuseets behov for sikring.

En langsigtet plan
Men det er ikke nok at sikre sig mod nattens mulige oversvømmelser. Fremtiden skal også sikres, og arbejdet med at stormflodssikre kommunen bliver i disse dage meget konkret for politikerne og borgerne langs kysten. De skal i de kommende uger tage stilling til, hvilke projekter der skal sættes i gang både i Jyllinge Nordmark og rundt om Roskilde inderfjord.

Politikerne går nu i gang med at behandle en sag, hvis løsninger skal sikre borgerne mod oversvømmelser fra fjorden og Værebro Å. På baggrund af omfattende analyser har forvaltningen fremlagt forslag til, hvordan de afsatte 44 mio. kr. bedst muligt kan bruges til diger, sluser og andre tiltag for at holde vandet tilbage.

- Vi står nu med et stort og meget gennemarbejdet materiale, som vi hurtigst muligt skal have omsat til konkrete løsninger. Det handler om at skabe tryghed og økonomisk sikkerhed for de berørte områder, så ingen længere behøver at frygte vandet, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Borgerne er inddraget
Så netop op imod en weekend med varsel om en ny storm, som både kommunen og husejerne nu er fuld i gang med at gardere sig imod, starter den politiske behandling, som vil sætte omfattende kystsikring i gang i kommunen.

- Mange af de ramte familier har allerede deltaget i forarbejdet i følgegrupper og ved borgermøder. De løsninger, vi nu skal behandle politisk, er derfor blevet til ud fra de lokale ønsker, som er kommet frem i forløbet. Løsningerne er udformet således at de både sikrer og respekterer værdierne i de berørte områder til gavn for både grundejerne og alle kommunens borgere, siger Joy Mogensen.

Usikre prognoser
De forskellige diger og sluser vil som minimum kunne klare en stormflodshændelse som stormen Bodil, hvor vandet var 2,06 m over dagligt vande. Borgerne i Jyllinge Nordmark ønsker yderligere at sikre sig mod fremtidige vandstandsstigninger på op til 2,75 m over dagligt vande langs Roskilde Fjord og 2,4 m langs Værebro Å.

Meteorologernes prognoser for fremtidige vandstandsstigninger er usikre - og kan blive betydeligt højere end ventet. Derfor ser politikerne også på at få en regional stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro, som kan etableres på længere sigt og som kan sikre et større område. Det sker i samarbejde med de andre kommuner i den inderste del af Roskilde Fjord.

Efter byrådets beslutning skal der ifølge Kystbeskyttelsesloven være en individuel interessetilkendegivelse af alle berørte parter, hvor hver enkelt grundejer kan tilkendegive, om de ønsker projektet eller ej. Derefter skal projekterne detailprojekteres, der skal afholdes et borgermøde, og der skal laves forslag til fordelingsnøgler for økonomien.

Ifølge DMI kan Roskilde forberede sig på vandstigninger der ligger omkring 1,4 m over normal vandniveau. Under stormen Bodil i 2013 steg vandstanden til 2,06 m.