AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Rudersdal opretter udvalg for beredskab

Rudersdal opretter nyt udvalg, som skal arbejde med at styrke kommunens beredskabsindsatser.

RUDERSDAL: Rudersdal Kommunalbestyrelse har nedsat et nyt §17, stk. 4-udvalg, som skal sætte rammerne for det politiske arbejde med at styrke beredskabet i kommunen.

- I en så usikker tid – også på nationalt plan – er det afgørende, at borgerne er trygge, fordi de ved, at vi som myndighed er så godt forberedt som overhovedet muligt, fortæller Alexander Friborg (K), formand for det nye udvalg for beredskab, og fortsætter:

- Derfor vil vi også komme med en række konkrete initiativer, jeg håber, borgerne vil opleve som relevante. Fx planlægger vi et arrangement her i første halvår, hvor vi vil se på, hvordan vi kan udbygge det lokale beredskab, og hvordan borgerne kan styrke beredskabet i deres egen bolig.

En vigtig del af udvalgets arbejde bliver indragelse og aktivering af civilsamfund, repræsenteret ved fx grundejerforeninger, boligforeninger, interesseorganisationer, frivillige og gerne også lokale virksomheder.

Næstformand i udvalget Court Møller (R) forklarer, at selvom der er stor opmærksomhed på cyberangreb, misinformation og andre hybride trusler, skal man ikke glemme den fysiske dimension. 

- Derfor er det meget vigtigt for os sikre kritisk infrastruktur som vand, el og varme, så vi i videst muligt omfang kan hjælpe kommunens mest sårbare borgere. Som kommune har vi et særligt ansvar overfor de borgere, der bor på vores plejehjem og bosteder, og de borgere, som vores hjemmepleje dagligt hjælper i hverdagen, siger han.

Derudover skal forventningen til forsyningsselskaberne og deres ansvar også gøres mere tydelig i tilfælde af en større hændelse.

De syv medlemmer af udvalget

  • Alexander Friborg (K),
  • Næstformand Court Møller (R)
  • Ann Sofie Orth (K)
  • Anja Christine Røgind (LA)
  • Amalie Heegaard (R)
  • Dorte Nørbo (SF)
  • Per Carøe (V)

SRS

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rudersdal-opretter-udvalg-for-beredskab

GDPR