dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Pro-russisk hackergruppe truer med flere angreb på valgdagen.
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Russisk hackergruppe truer med flere angreb

En pro-russisk hackergruppe, som har taget ansvar for flere angreb på kommuners og partiers hjemmesider den seneste uge, vil fortsætte på valgdagen, lyder det fra talsmand til TV 2.
18. NOV 2025 8.48

Den seneste uge har flere kommunale hjemmesider været udsat for hackerangreb. Senest i går var flere partiers hjemmesider ramt.

Den pro-russiske hackergruppe NoName057(16) har taget ansvaret for angrebene og truer nu med flere angreb på valgdagen.

I et skriftligt interview med TV 2 svarer bagmændende blandt andet på, hvorfor kommunalvalget er blevet et mål for gruppen. Svaret lyder, at det først og fremmest skyldes et ønske om at skade Danmark på grund af støtten til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der beskyldes for at være både terrorist og nazist.

- Danmark sponsorerer Zelenskyjs terroristregime. Og gør det med sine skatteborgeres penge, lyder det i en skriftlig kommentar fra en anonym talsmand for hackergruppen, som understreger, at de "vil angribe europæiske lande, indtil de standser med at finansiere terroristen Zelenskyj og sprede russofobi".

Som følge af tirsdagens kommunal- og regionsvalg samt flere cyberangreb de seneste dage er Den Nationale Operative Stab gået i informationsberedskab.

Informationsberedskab er krisestabens laveste niveau ud af i alt tre trin. Det indebærer behov for skærpet overvågning samt orientering af chefer og nøglemedarbejdere.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/russisk-hackergruppe-truer-med-flere-angreb

GDPR