VARDE: Et næsten enigt byråd i Varde forbyder sig selv og kommunens ansatte at ryge i arbejdstiden fra nytår. Kun Julie Gottschalk (DF) og Steen Holm Iversen (LA) stemte imod, og de argumenterede begge for, at de ikke syntes, forslaget var gennemarbejdet. De argumenterede ikke imod et rygeforbud, skriver JydskeVestkysten.
Fra flertallets side var argumenterne meget enslydende. De erkendte, at med forslaget ofrer de lidt af de ansattes personlige frihed, men de mente, at forslaget var til gavn for både de ansattes sundhed og til gavn for de unge, som måske ikke begynder at ryge, når de ikke ser andre ryge. Både Stig Leerbeck (V) og Holger Grumme (R) sammenlignede det med indførslen af sikkerhedsseler, som også kostede på den personlige frihed, men har reddet liv.
Røgfri arbejdstid gælder den tid, hvor den ansatte arbejder for Varde Kommune, uanset hvor arbejdet udføres. Det betyder, at røgfri arbejdstid også gælder ved hjemmearbejde, kørsel i egen bil, kurser, lejrskoler, ture ud af huset, receptioner og lignende. Det er ikke muligt at bruge flekstid for at få en rygepause. Til gengæld kan man ryge i sine selvbetalte pauser, hvis man ikke befinder sig på en kommunal matrikel. Forbuddet gælder også e-cigaretter og snus.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.