
AALBORG: Kritik af hemmelig støtte til socialdemokraternes borgmesterkandidat, rådmand Thomas Kastrup-Larsen, får nu Socialdemokraterne i Aalborg til med øjeblikkelig virkning at ændre reglerne i den erhvervsklub, som har bidraget med 170.000 kroner til valgkampagnen.
Det betyder, at tre anonyme bidragydere skal have penge tilbage, forklarer partiets lokalformand, Martin Mølholm i en pressemeddelelse:
'Der er i dag blevet rejst kritik af, at enkelte bidragsydere gennem vores erhvervsklub har bidraget med mere end 20.000 kr. i form af kontingent og valgbidrag. Alle regler er overholdt, men vi ønsker ikke at benytte os af muligheden for at modtage enkeltbidrag på mere end 20.000 kr. anonymt. Derfor vil vi fremadrettet sikre, at anonyme bidrag til Socialdemokraterne ikke overstiger 20.000 kr. Det betyder også, at vi tilbagefører et beløb til tre bidragsydere, så de hver bidrager med mindre end 20.000 kr.'
Sagen kom frem i Berlingske, som kunne påvise, atThomas Kastrup-Larsen, op til kommunalvalget modtager 170.000 kr. til sin kampagne fra den nystiftede pengeindsamlingsforening Aalborg Erhvervsklub af 2013. Klubben blev stiftet i år og består blandt andet af ledere af entreprenør-, håndværks- og industrivirksomheder i Aalborg.
Navnene på bidragsydere til kommunalvalg skal oplyses til kommunen, hvis de betaler mere end 20.000 kr. Men erhvervsklubben erkender over for Berlingske at have undveget den regel i tre tilfælde, hvor nordjyske erhvervsledere foruden deres kontingent på op til 15.000 kr. har indbetalt et beløb på lige under 20.000 kr. til erhvervsklubben.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.