AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Socialdemokratiets regler tillader ikke dobbeltmandater, men Region Sjællands regionsrådsformand, Trine Birk Andersen (S), har fået tilladelse til at fortsætte i rollen, hvis hun vælges ind i Folketinget. (Arkivfoto).
Claus Bech/Ritzau Scanpix

S giver regionsrådsformand dispensation til dobbeltmandat

Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) har fået dispensation til at komme i folketinget, da Region Sjælland nedlægges efter i år.
28. FEB 2026 20.21

Region Sjællands regionsrådsformand, Trine Birk Andersen (S), som stiller op til Folketingsvalget, får dispensation af Socialdemokratiet til at fortsætte i rollen, selv om hun bliver valgt ind i Folketinget ved det kommende valg.

Det siger Trine Birk Andersen til TV2 Øst.

Dermed får regionsrådsformanden dispensation til at sidde på et dobbeltmandat, hvilket i udgangspunktet ikke er tilladt internt i Socialdemokratiet.

Partiets vedtægter slår nemlig fast, at hovedbestyrelsen kun giver dispensation til et dobbeltmandat "i helt særlige situationer".

- Region Sjælland er ved at fusionere med Region Hovedstaden, så opgaverne bliver alt andet lige færre. Jeg kommer derfor til at passe mine opgaver som regionsrådsformand og folketingsmedlem samtidig, hvis jeg bliver valgt, siger hun til TV2 Øst.

Dispensationen skyldes altså, at Region Sjælland nedlægges ved udgangen af 2026, da Region Østdanmark i stedet bliver til virkelighed.

Såfremt Trine Birk Andersen bliver valgt til Folketinget ved valget 24. marts, vil hun således både skulle passe regionsrådsformandsposten og et folketingsmandat i resten af 2026.

Tidligere har socialdemokratiske politikere fået afslag fra hovedbestyrelsen i håbet om et dobbeltmandat.

Ved kommunalvalget i november sidste år sagde Socialdemokratiets hovedbestyrelse nej til, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kunne sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/s-giver-regionsraadsformand-dispensation-til-dobbeltmandat

GDPR