
I sidste uge meldte gruppeformand i Helsingør, Claus Christoffersen (S), ud, at han ikke mere får tid til at være politisk leder, da han har sagt ja til en stilling som direktør for en fond under de praktiserende læger.
Så her i weekenden har en enig S-gruppe ifølge sn.dk i stedet valgt Thomas Horn som ny politisk leder. Claus Christoffersen blev samtidig valgt som ny gruppeformand og afløser dermed Gitte Kondrup. Til foråret vil den socialdemokratiske organisation vælge en ny borgmesterkandidat. Her har Thomas Horn meddelt, at han er kandidat.
Thomas Horn, der tidligere forgæves har stillet op til Folketinget, fik ved KV21 næstflest personlige stemmer - 1003 - hos S, mens Claus Christoffersen fik 1.822, og borgmester Benedikte Kiær (K) fik 6.002. S-gruppen gik fra otte til syv ud af de 25 pladser.
I Aarhus har rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) valgt at stille op endnu en gang og er dermed uden modkandidat valgt som SF's spids til KV25. Ifølge Newsexplorer har byrådsveteranen, der efter næste periode vil runde 20 år i kommunalpolitik, overvejet, om det var tid til at stoppe:
- Jeg har overvejet, om jeg skulle tilbage til at undervise, eller lave noget helt andet. Men jeg har diskuteret det med gode folk og er kommet frem til, at vi synes, at det går ret godt. Vi har en gruppe i byrådet, hvor nogle har erfaring og indblik i flere forskellige forvaltninger, andre kommer med nye øjne. I en tid hvor mange går ned med stress eller skifter parti, tror jeg, det er godt med stabilitet, og jeg bilder mig selv ind, at jeg er ret god til at samarbejde også på tværs af partier og bidrage til et generelt godt arbejdsklima i byrået.
Ved KV21 fik SF fire mandater - og blev til fem, da Katrine Vinther Nielsen sidste år skiftede EL ud med SF, og partiet går ved KV25 at gå et mandat frem i forhold til valgresultatet. Medom fik med 5.490 tredjeflest personlige stemmer efter borgmester Jacob Bundsgaard (S) med 19.279 og Steen Stavnsbo (K) med 6.710. Stavnsbo forlod i august 2022 politik med en stressrelateret begrundelse.
I København er der ifølge Berlingske derimod murren i krogene, om en spids fra KV25: Nemlig radikale Mia Nyegaard, hvor et mindretal i kandidatudvalget "ikke kan anbefale hende som spids, men er bekymret for, om der fra hendes side tegner sig et mønster af problematisk ledelsesstil". Et andet mindretal anbefaler hende som spids, men bekymret. Et tredje mindretal anbefaler hende uden forbehold.
Mia Nyegaards nærmeste medarbejdere har været stærkt utilfredse med hendes ledelsesstil og det arbejdsmiljø, som hun står i spidsen for. Udfordringerne handlede dog ikke alene om hende, kunne man læse i en skrivelse om en lang række "konkrete udfordringer", som medarbejderne udarbejdede til direktionen i december 2022.
16 ud af de 17 af de nærmeste medarbejdere uden ledelsesansvar havde forladt sekretariatet, siden hun blev borgmester. Vælgerforeningen tager stilling til spidskandidat og øvrige kandidater på et møde 4. november. Mia Nyegaard fik ved KV21 3.518 personlige stemmer, mens Emil Moselund fik 3.136 og Katrine Kildgaard 2.996. R gik frem fra fem til seks ud af de 55 pladser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.