dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sådan er lønnen i ældreplejen

Sosu-medarbejderes løn er blevet er varmt emne: Lidt over 19.000 kr. er nettolønnen for sosu-hjælperne ? sosu-assistenterne ligger højere
28. JUN 2007 15.40
I den sidste tid har der været en meget stor offentlig interesse for, hvad pleje- og omsorgspersonalet i landets kommuner tjener. Medierne har bragt mange forskellige tal ? blandt andet kunne man læse i Børsen, at lønnen kan komme op på 27.000 om måneden.
Men lønnen for en uddannet social- og sundhedshjælper starter i dag ved kr. 17.782 om måneden, fastslår FOA ? Fag og Arbejde ? som har cirka 80.000 medlemmer ansat i den kommunale ældrepleje.
Langt de fleste er uddannet som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer et år og to måneder. Uddannelsen som social- og sundhedsassistent tager to år og ti måneder.
Der er forskel på lønnen alt efter, hvor i landet man arbejder (områdetillæg) og hvor lang tid, man har været ansat (anciennitetstillæg). Der findes fem forskellige områdetillæg og tre forskellige satser for ancienitet. Det betyder, at alene når det gælder grundlønnen, er der 15 variationer på landsbasis.

Grundløn for social- og sundhedsshjælperne
For fuldtidsansatte ved nyansættelse pr. marts 2007:
Laveste områdetillæg (f.eks. Holstebro): Kr. 17.782
Højeste områdetillæg (f.eks. København): Kr. 18.811

Efter fire års ansættelse stiger lønnen, så den nu udgør:
Laveste områdetillæg (f.eks. Holstebro): Kr. 18.086
Højeste område tillæg (f.eks. København): Kr. 19.140

Har man været ansat i 11 år, så stiger man igen ? og når dermed slutlønnen:
Laveste områdetillæg (f.eks. Holstebro): Kr. 19.802
Højeste område tillæg (f.eks. København): Kr. 21.004

Oveni grundlønnen følger nogle få centralt og lokalt fastsatte tillæg (f.eks.de midler, der er lagt ud til lokal forhandling). Det kaldes nettolønnen.
Ifølge det kommunale løndatakontor var nettolønnen i gennemsnit for social- og sundhedshjælperne i marts 2007 på kroner 19.484. Tallet dækker over en lidt større løn i områder med højt områdetillæg og en lidt lavere løn i områder med lavt tillæg.

Oveni nettolønnen vil en lang række medarbejdere modtage tillæg for aften-, nat- eller weekendarbejde. Og alle vil modtage feriegodtgørelse og få indbetalt til sin pensionsordning. Dette kaldes bruttolønnen. Her er gennemsnittet for social- og sundhedshjælperne i marts 2007 på kr. 24.307.

Grundløn for social- og sundhedsassistenterne
Ved nyansættelse med laveste områdetillæg: Kr. 18.675
Ved nyansættelse med højeste områdetillæg: Kr. 19.789

Efter fire år stiger laveste områdetillæg til: Kr. 18.927
Efter fire år stiger højeste områdetillæg til: Kr. 20.070

Efter i alt ti år nås slutlønnen, og ved laveste områdetillæg stiger man til: Kr. 20.444

Efter ti år ved højeste områdetillæg stiger man til: Kr. 21.579

Nettolønnen for social- og sundhedsassistenter var i marts 2007 i gennemsnit: Kr. 21.001

Bruttolønnen var i gennemsnit i marts 2007: Kr. 26.484

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/saadan-er-loennen-i-aeldreplejen

GDPR