SAMSØ: Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) intensiverer nu kommunens modstand mod en Kattegatforbindelse ved at mobilisere sommerhusfolket på øen, skriver TV2 Østjylland. Det sker ved en invitation til kaffemøde med sommerhusejerne om broens konsekvenser for at engagere dem i modstanden.
- Vi er kun 3.700 sjæle her på Samsø. Vi ved, vi har 1.200 sommerhuse og 600 fritidshuse, og det giver et større potentiale for bromodstanden. Vi ved, folk kommer på Samsø, fordi de kan lide roen, landskabet og det nære samfund. Det, frygter vi, bliver ødelagt, hvis der kommer en Kattegatforbindelse, siger Marcel Meijer til kanalen.
Borgmesterens strategi med at inddrage sommerhusejere i modstanden er usædvanlig, mener kommunalforsker Roger Buch, fordi de ikke er borgere i kommunen og ikke har stemmeret og derfor normalt ikke spiller den store rolle i kommunalpolitik. Han siger også til kanalen, at kommuner normalt kæmper for og ikke imod indenfor infrastruktur. En forundersøgelsen af Kattegatbroen forventes at udkomme i løbet af foråret.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.