
Satspuljepartierne afsætter 490 mio. kr. over fire år til fortsættelse af psykiatriaftalen på det sociale område. Udgangspunktet for indsatsen er, at den skal bidrage til at give mennesker med sindslidelser en bedre hverdag.
Satspuljepartierne er enige om, at indsatsen overfor psykisk syge børn og unge skal forbedres markant. Derfor er rammen til børn og unge ekstraordinært hævet med i alt 100 mio. kr..
På det sociale område vil der bl.a. blive afsat midler til:
- at forbedre den sociale, pædagogiske og psykologiske indsats indenfor socialpsykiatrien,
- opfølgning efter psykiatrisk behandling med henblik på at forebygge genindlæggelse samt
- støtte til forældre med psykisk syge børn.
Godt 130 mio. kr. af psykiatriaftalen målrettes disse udfordringer.
Får ny støtte
Derudover er der afsat 24,7 mio. kr. om året til fortsættelsen af 31 projekter, der blev støttet af psykiatriaftalen 2003-2006. Projekterne er målrettet børn og unge og voksne sindslidende med dobbeltdiagnoser.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at udvikle kvaliteten af ældreplejen. Der af-sættes i alt 25 mio. kr. til videreuddannelse af ledere og personale på ældreområdet, derudover er der bl.a. afsat midler til at forbedre madtilbudene til de ældre og styrke forebyggelsesindsatsen.
Satspuljepartierne er enige om at videreføre handlingsplanen mod kvindehandel og udvide den til at omhandle alle handlede mennesker. Der afsættes 70 mio. kr. over fire år til et massivt tværfagligt løft, der bl.a. rummer opsøgende socialt arbejde, viden og information.
Satspuljepartierne afsætter i alt 40 mio. kr. til en forbedret indsats overfor de kvinder og børn, der har forladt krisecentret, men fortsat har behov for støtte.
Det er desuden aftalt, at give Rederne i Danmark et bevillingsløft på 3,6 mio. kr. om året til deres arbejde med prostituerede.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.