Sådan argumenterede den tredje dommer i Randers-sagen

RANDERS: I dagens dom, der gik Randers Kommune imod og de tre sagsøgende tidligere udvalgsformænd medhold, var der ikke enighed mellem de tre dommere. Dommer Anders Raagaard og retsassessor Lene Holm Trøst stemte for at give medhold til Bjarne Overmark (Beboerlisten), Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) og Daniel Madié (K) i, at de i 2015 uretmæssigt blev frataget deres formandsposter.

Men dommer Henrik Præstgaard var ikke enig - hans argumentation fremgår af dommen og gik bl.a. på, at det af kommunestyrelseslovens § 2, stk. 2 følger, at kommunalbestyrelsen til enhver tid kan ændre i styrelsesvedtægten og derved ændre på antallet af udvalg, udvalgenes arbejdsopgaver mv.

Næste skridt i Præstgaards ræsonnement er, at 'hvis kommunalbestyrelsen i medfør af § 2, stk. 2, nedlægger eller opretter udvalg, eller væsentligt ændrer i udvalgenes opgaveområder, sker der en så væsentlig ændring af forudsætningerne for valg til stående udvalg, at der skal ske en ny konstituering. Dette gælder uanset bestemmelsen i kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3, hvor det fremgår, at valg af medlemmer til udvalg har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.'

Dommeren - der altså stod alene blandt de tre - mente, at 'der efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte ændringerne i styrelsesvedtægten som værende uden saglig begrundelse.'

Han lagde således vægt på forklaringerne fra daværende kommunaldirektør Hans Nikolaisen, daværende stabschef Frederik Gammelgaard og tidligere borgmester Claus Omann Jensen (V) om det uhensigtsmæssige i navnlig opgavefordelingen mellem socialudvalget og beskæftigelsesudvalget.

'Efter samlet vurdering'
Præstgaard argumenterede også med, at 'der ikke kan stilles store krav ved vurderingen af, hvad et flertal i kommunalbestyrelsen vurdererer en hensigtsmæssig udvalgsstruktur, og dermed hvornår der kan være behov for en ændring af styrelsesvedtægten'.

Den omstændighed, at beslutningen om at foretage ændringer i styrelsesvedtægten ubestridt også var båret af hensynet til at lave en omkonstituering – og dermed få udpeget nye udvalgsformænd i stedet for sagsøgerne – kan for Henrik Præstgaard at se 'efter en samlet vurdering ikke føre til, at beslutningen om ændring af styrelsesvedtægten var ugyldig eller ulovlig'.

De ændringer i styrelsesvedtægten, der blev vedtaget den 22. juni 2015, var med andre ord så væsentlige, at kommunalbestyrelsen ifølge Præstgaard 'var forpligtet til at lade en ny konstituering finde sted, såfremt blot et medlem af kommunalbestyrelsen krævede det'.

'Det var derfor berettiget, at kommunalbestyrelsen efter beslutningen om at ændre i styrelsesvedtægten foretog nyvalg til alle stående udvalg. Jeg stemmer derfor for at frifinde Randers Kommune' lyder de sidste ord i den 51 sider lange dom.