Selvbudgettering i styrtdyk, kun fire i år mod 12 sidste år

Næsten alle kommuner foretrak i år det sikre indkomstgrundlag, da budgetterne for 2020 skulle beregnes. Kun fire kommuner valgte selvbudgettering, alle de andre benyttede det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, viser en opgørelse fra KL.

Kort fortalt er forskellen, at det statsgaranterede, som navnet siger, består i, at staten indestår for forventede beløb for indkomstskat, tilskud og udligning, mens selvbudgettering bygger på kommunens egne beregninger, og på at kommunen selv bærer risikoen, hvis tallene ikke holder.

For 2020-budgetternes vedkommende har kun Rødovre, Solrød, Silkeborg og Aarhus holdt fast i at selvbudgettere. Det gjorde de også for 2019-budgetternes vedkommende, men dengang havde de følgeskab af Egedal, Faxe, Lejre, Middelfart, Rudersdal, Skanderborg, Syddjurs og Vallensbæk.

Altså et fald fra 12 til blot 4 kommuner og et markant fald denne gang i modsætning til, hvad man kunne kalde en let sivning i antallet i tidligere år fra 16 til 15 til de nævnte 12. Før finanskrisen var det næsten alle.

Mere stabilitet er der i antallet af kommuner, hvor budgettet blev vedtaget i enstemmighed. 45 landede det på i år, efter det længe så ud til at blive 44. Men da Egedals budget nåede frem til andenbehandlingen, opgav den enlige SF'er uden for budgetaftalen sin modstand og stemte alligevel for, så tallet for budget-enige kommuner blev et enkelt højere. Sidste år var det 43, i 2017 - valgåret - var det 38 og året før da 39.

Det skal bemærkes, at det ikke blot er de samme kommuner plus/minus nogle stykker, der præsterer enighed år efter år. Af de 45, der var enige i år, var blot 28 af dem også enige sidste år. Og af de 43, der var enige sidste år, var kun 19 også enige året før da.

Danmarksrekorden i budgetenighed indehaves af Ishøj, som nåede op på ti år i træk før enstemmigheden brast sidste år. I år er den tilbage.