
FREDERIKSBERG: I en længere statusopdatering på Facebook melder Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), sin afgang som spidskandidat.
"Jeg har nydt min tid i politik og særligt min tid som borgmester. Det håbede og troede jeg på skulle fortsætte. Det gjorde det desværre lige præcis ikke, og det har givet anledning til at stoppe op og mærke efter," skriver Aggesen, der har været medlem af kommunalbestyrelsen i 12 år og borgmester i knap tre.
På trods af fremgang til K og 40 pct. af stemmerne på Frederiksberg, måtte den detroniserede borgmester afgive borgmesterposten til Socialdemokratiets Michael Vindfeldt.
Ifølge opslaget sagde både R og S nej tak til en konstituering med K.
Der er ikke taget stilling til en ny K-spids. Foreløbigt varetager Nikolaj Bøgh opgaven som fungerende politisk ordfører, mens Laura Lindahl bliver gruppens nye formand. Han er indtil videre menigt medlem af kommunalbestyrelsen.
Mere familietid og ingen Folketings-ambitioner
Det har også været mere tid til familien, som har fået Simon Aggesen til at træffe sit valg. Og en privat årsag har også fået hans navn i spalterne snarere end politik.
Boligsagen og spørgsmålet om, hvorvidt han spekulerede i en lukrativ handel af en stor lejlighed, har også tæret, beskriver han:
"Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det har været hård kost for både mig, Josephine og vores nærmeste, at vi og vores beslutninger om, hvordan vi har ønsket at bo, er blevet mistænkeliggjort i landsdækkende medier. Jeg beskrev forløbet i min status for lidt over et år siden, men historien i medierne har desværre været en anden."
Det politiske engagement har været drevet af lokalmiljøet, og derfor er der ingen Folketings-planer, skriver han videre. Han vil hellige sig familien og et kommende job i det private erhvervsliv.
Se resultatet fra KV21 her.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.