
- Så langt er RenoSam som udgangspunkt enig.
Der er dog en del af affaldsudspillet, der virker så ugennemtænkt, at det allerede nu bør skrottes, siger Vagn Larsen formand for RenoSam, der er foreningen af kommunale affaldsselskaber.
Bureaukratisering
RenoSam er ikke imponeret over den del af Regeringens udspil, der handler om lossepladser og affaldsforbrænding. Forslagene sigter på at gøre lossepladser og forbrændingsanlæg klar til en liberalisering/privatisering.
Regeringen ligger op til, at forskellige aktiviteter på affaldsområdet skal udskilles i selvstændige selskaber, og at der skal oprettes et affaldstilsyn.
- Her virker regeringens forslag underligt nok, som et ønske om at bureaukratisere affaldssektoren ved bl.a. at skabe et omfattende og uproduktivt kontrolapparat i centraladministrationen, siger Vagn Larsen.
Han påpeger, at RenoSam sidste år dokumenterede gennem en omfattende benchmarking, at affaldsselskaberne for andet år i træk henter store effektiviseringsgevinster. På nogle områder helt op til 20 procent.
Lossepladser
RenoSam mener, at regeringen skylder helt forbi målet, når det kommer til de fremlagte forslag om lossepladser.
Regeringen mener, at der er for mange lossepladser i Danmark og nogle skal lukke for at få en fornuftig og rentabel økonomi i de tilbageværende.
En helt ny undersøgelse fra RenoSam viser, at ca. 50 procent af lossepladserne i Danmark forventes at lukke i 2009. Det vil medføre en meget voldsom struktur-rationalisering.
Regeringen ønsker at holde fast i det offentlige ansvar for f.eks. etableringen af lossepladser, men fjerner efter RenoSams mening sikkerheden for, at de omfattende investeringer, der er gennemført, nogensinde kan tjenes hjem.
- Med de forslag om lossepladser som Regeringen har lagt på bordet, vil der næppe være nogle kommuner, der fremover vil få mod på at etablere nye pladser. Og det er rigtigt trist ? for det er vanskeligt nok i forvejen, siger Vagn Larsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.