
DRAGØR: Siden juni 2017 har Dragør Kommune arbejdet på at blive optaget på Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte tentativliste, med henblik på senere udpegelse som UNESCO-site. Kommunen har nu sendt ansøgningen til styrelsen, og herefter er det den danske stat, der formelt skal ansøge videre om en endelig udpegning.
En sådan proces vil formentlig strække sig over flere år, oplyser kommunen.
Amager-Bladet skriver, at initiativet har tidligere splittet byrådet, men borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) har nu et enigt byråd bag sig i opbakningen til, at Dragørs gamle by og havn skal forsøge at komme på UNESCOs liste over verdensarv.
En lokal gruppe har arbejdet med ideen, og nu er der opbakning fra Dragørs eget kulturliv, museer, turistråd, Dragør Bevaringsnævn og Dragør Lokalhistoriske Forening.
Forarbejdet har nu ført til, at Dragør Kommune har udarbejdet et 100 sider langt prospekt, der beskriver byens rolle som en af Danmarks vigtigste maritime skipper- og søfartsbyer i verdens store sejlskibsepoke i 1700- og 1800-tallet.
Syv danske attraktioner er med på UNESCOs verdensarvsliste, der indeholder de mest bevaringsværdige og unikke kulturmindesmærker og naturforekomster i verden. Senest er 'brødremenighedens by', Christiansfeld, og de gamle parforcejagtlandskaber i Nordsjælland, blandt andet i Dyrehaven, blevet optaget på listen, der i forvejen rummede Kronborg Slot, Stevns Klint, Vadehavet, Jelling Monumenterne og Roskilde Domkirke.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.