VEJLE: En mor til en tidligere elev på Vejle Midtbyskole sendte i april en klage til 'Den Nationale Klageinstans mod Mobning'. I juni fik hun medhold i sin klage, og Vejle Kommune har nu fået et påbud. Moderen skrev i sin klage, at skolen ikke reagerede tilstrækkeligt, da hendes søn gennem et år blev udsat for mobning. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Den Nationale Klageinstans mod Mobning giver moderen medhold i klagen, og det betyder, at Vejle nu skal forbedre visse forhold. I afgørelsen står der, at kommunen nu har fået et påbud om at sikre sig, 'at skolen sætter midlertidige foranstaltninger i gang, som kan gribe ind i situationen med det samme, og at skolen laver en effektiv handlingsplan'.
I afgørelsen lægges der også vægt på, at det ikke var korrekt, da kommunen afgjorde, at skolen handlede, som kommunen forventede, når der foregik mobning. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har klageinstansen mod mobning - der blev oprettet 1. august 2017 - i alt modtaget tre klager gældende skoler i Vejle Kommune. I to af sagerne er det endt med et påbud til Vejle Kommune. På landsplan modtog Dansk Center for Undervisningsmiljø i 2018 50 klager vedrørende mobning.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.