SØNDERBORG: En ambitiøs ny plan vil udskifte elovne, oliefyr og naturgas med varmepumper.
ProjectZero er et offentligt-privat samarbejde, der frem mod 2029 vil reducere Sønderborgs CO2-udslip, så byen inden for de næste 20 år bliver CO2-neutral.
Det skal først og fremmest ske ved, at byens energiforbrug nedsættes markant. I dag bruger de 77.000 tusind indbyggere i Sønderborg kommune 2.822 GWh årligt, og i år 2029 skal det tal være sænket til 1.756 GWh. Altså næsten en halvering, skriver Ingeniøren.
- Det gælder om at sænke energiforbruget før noget som helst andet. Det energiforbrug der vil være, skal sænkes. Det skal det, fordi vi ikke tror, der er energi nok på længere sigt. Det er ikke nok at se på, hvordan verden ser ud nu. I 2050 er der ni milliarder mennesker, siger Peter Rathje, direktør i ProjectZero.
For at nedsætte energiforbruget, skal fjernvarmeforsyningen udbygges. Kommunens mange gamle bygninger skal blive mere energirigtige.
Fremover kommer energiforsyningen til at bestå af geotermisk varme, biogasanlæg, solvarme, varmepumper og el-produktion fra on- og offshore vindmøller.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.