dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danske Regioner:
Små partier kræver valgforbund

Valgforbund kan ikke få mandater til den nye forening Danske Regioner. Spørgsmålet afvist på konstituerende generalforsamling
23. MAR 2006 17.46
AALBORG: Både Kristendemokraterne og Enhedslisten forsøgte forgæves at få de delegerede på den konstituerende generalforsamling for Danske Regioner til at vedtage en vedtægtsændring, så det bliver tilladt at danne valgforbund når der skal vælges repræsentanter til bestyrelsen.

- Mange vil sikkert tænke 'åh nej, skal vi nu til det igen'. Men det skal vi faktisk, hver gang vi taler om demokrati. Vi er flere mindre partier som gerne vil se om vi kan få et mandat ekstra ved at danne valgforbund. Det skal da prøves, sagde Mogens Nørgaard Pedersen fra Kristendemokraterne i Region Nordjylland.
Han understregede, at en stiftende generalforsamling ikke har nogen vedtægter, før de er vedtaget. Derfor burde forsamlingen tage stilling til spørgsmålet nu.

Men dirigenten på mødet, regionsformand Orla Hav, Region Nordjylland, afviste forslaget og henviste til den første ordinære generalforsamling til næste år.
- Sådan som jeg har fået det forklaret af juristerne, er dette ikke en stiftende generalforsamling men en konstituerende. Forskellen er, at vi overtager et sæt vedtægter fra en gammel forening. Vi må ændre i vedtægterne til næste år.

Bruno Jerup (EL) fra Region Sjælland støttede forslaget fra Kristendemokraterne. Men Orla Hav sendte spørgsmålet til afstemning, og her var der stort flertal for ikke at ændre i valgreglerne.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/smaa-partier-kraever-valgforbund

GDPR