Bettina Post
Der er simpelt hen ikke tid til at overholde frister, lave handleplaner og gå i dybden med § 50 undersøgelsen. Sådan lyder det fra én af de socialrådgivere, der har deltaget i undersøgelsen. Og det er hverken et enkeltstående eller sjældent tilfælde.
Langt størsteparten, nemlig hele 89 procent, af dem som bryder loven siger, at det sker månedligt. Og det er et kæmpe problem.
Det er helt uholdbart, at socialrådgiverne må bryde loven. Det går ud over borgerne, som risikerer ikke at få den behandling, de har krav på. Og det går ud over socialrådgiverne, som er frustrerede over ikke at kunne leve op til loven.
Socialfaglig indsats tages alvorligt
Svarene i rundspørgen viser, at i dilemmaet mellem at leve op til tidsfrister og dokumentationskrav på den ene side og gøre det rigtige overfor barnet eller den ledige på den anden, ja, der vælger socialrådgiverne mennesket til og den lange række af tidsfrister og skemaer fra.
Og den prioritering glæder mig. Det viser, at socialrådgiverne tager den socialfaglige indsats dybt alvorligt.
Politikere og ledere i kommunerne må tage det her dybt seriøst og komme i arbejdstøjet. For mig er der ingen tvivl om, at vi skal have gang i en reel afbureaukratisering, vi skal have et loft over, hvor mange sager, hver enkelt socialrådgiver må sidde med, og så skal vi have løst de massive it-problemer, så socialrådgiverne får ordentlige arbejdsredskaber til at løse de socialfaglige opgaver.
Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.