SØNDERBORG: Stimen fra foregående valgperiode med fire enstemmige ud af fire budgetaftaler fortsætter i denne valgoperiode med i år den anden enstemmige budgetaftale ud af to mulige. Den sjette i træk og den blot syvende i nuværende Sønderborg Kommunes tid.
Budgetaftalepartierne skylder derfor sig selv æren for, at man siden 2018, det første år i stimen af enige budgetter, har foretaget en stribe effektiviseringer, så kommunen er skiftet fra at være blandt de administrationsmæssigt dyreste til at ligge i den billigste halvdel, som det med selvfølelse bemærkes i aftaleteksten. Den konstaterer også, at man derfor efter de "vanskelige, men nødvendige, budgettilpasninger" er landet på "et godt økonomisk udgangspunkt".
Budgetaftalen tager også selv fat i de de vanskelige tilpasninger ved at varsle lukning af to skoler og etablering af en ny på den ene af de to's matrikel. En operation, der skal i høring i næste måned og besluttes endeligt af byrådet straks i det nye år. Diverse anlægsopgaver i den forbindelse er budgetteret med 4 mio. kr. årligt i hvert af årene 2024 og 2025. På driftssiden er der 8 mio. kr. årligt i alle fire år af budgetperioden, der gør det muligt at tilbagerulle tidligere besparelser.
Også ældreområdet tilgodeses, her er der 5 mio. kr. til udrulning af små teams i hjemmeplejen og 2 mio. kr. til annullering af tidligere besluttede besparelser, begge beløb gældende årligt i alle fire år af budgetperioden. Oveni forhøjes dempografipuljen med 5 mio. kr. i 2024, 5,7 mio. kr. årligt i hver af årene 2025 og 2026 og 6,5 mio. kr. årligt i 2027 og frem.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Slesvigsk Parti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde senere i dag onsdag.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.