Det er ikke i orden at skrive til folks arbejdsgivere, fordi man bliver kritiseret af dem - uanset om det er en rimelig kritik eller ej.
Det fastslår den konservative leder Søren Pape Poulsen (K) som en reaktion på, at en række personer i Berlingske har fortalt, hvordan de i flere år har oplevet, at folketingsmedlem Naser Khader (K) kontaktede eller truede med at kontakte deres arbejdsgivere, når de kritiserede ham.
- Det kan der kun være én holdning til. Alle har ret til at ytre sig frit, uanset hvem de arbejder for. Og arbejdsgivere skal naturligvis ikke kontaktes, selv om vi er uenige med en person, der tilfældigvis arbejder der, skriver Søren Pape Poulsen på Twitter.
- Det har jeg været i dialog med Naser om. Og vi er helt enige om, at det ikke skal gentage sig, fortsætter han.
Sygemeldt med stress
Partiet meddelte før middag, at Naser Khader er blevet sygemeldt med stress. Ifølge partiformanden har det - set i bagspejlet - været på vej i nogen tid, efter at Khader i årevis har været presset af trusler på livet og derfor har været nødt til at være omgivet af livvagter.
- Det pres sætter sig. Jeg håber selvfølgelig på, at Naser hurtigt kommer til hægterne igen og ønsker ham god bedring, skriver Søren Pape Poulsen.
#dkpol pic.twitter.com/SnxPqvH6Pe
— Søren Pape Poulsen (@SorenPape) April 12, 2021
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.