
- Vi har netop haft besøg af Margrethe Vestager og Ole Glahn fra Det radikale Venstre, som gerne vil se nærmere på det her problem. For kommunal-reformens funktion på området skal revideres i 2008-2009. Førhen gav amterne tilskud til anbringelser af handicappede i andre kommuner. Amterne er væk, og dermed tilskuddene. Pengene er gået til skattelettelser. Det forstår borgerne ikke. Pengene skulle naturligvis være gået til øget service, siger Ove Dalsgaard.
Udligningen kostede 250 medarbejdere
Det samme skete med udligningsreformen. Ballerup Kommune mistede 116 mio. kr. Det kostede blandt andet 250 medarbejdere. Det giver ikke mere kvalitet i en tid, hvor der tales meget om en kvalitetsreform, påpeger Ballerup-borgmesteren.
- Kommunale penge går hovedsageligt til hænder og hjerner. Færre penge giver ikke mere kvalitet. Tværtimod. Hvis nogen tror, der kan laves mere kvalitet i det kommunale arbejde, uden at det koster noget, så er der noget, de har misforstået, fastslår Ove Dalsgaard.
Ballerup godt rustet
- Vi er heldigvis godt rustede her i kommunen til at tage os af de nye opgaver omkring psykiatrien og de handicappede. Ballerup Kommune har igennem mange år serviceret Københavns Amt på det her område. Vi har bygget godt med bofællesskaber, både for handicappede og psykisk belastede børn og voksne sammen og hver for sig. Vi har også mange boligtilbud til den type borgere.
Ifølge Ove Dalsgard har Ballerup igennem en del år mærket, at flere med særlige behov er flyttet til kommunen.
- Vi er blevet kendt for at have de tilbud, de har behov for. Men førhen fik vi tilskud fra amterne til mange af dem, vi tog imod. Den tid er forbi. Men vi har ekspertisen til at løse opgaverne. Både hos vore egne ansatte og de mange nye, der er kommet til fra amtet. Vi har 95 borgere af den type pr. 10.000 indbyggere i kommunen. Det er et højt tal, men vi skal nok løse opgaven.
Det næste, borgmesteren skal i gang med, er at tage ud og besøge alle de nye institutioner. Fortælle dem om den kommune, de nu er blevet ansat i og selvfølgelig også lytte, så jeg kan få så meget at vide om de nye institutioner, som muligt, siger Ove Dalsgaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.