Det vigtigste for ham ved det netop holdte delegeretmøde i Kommunernes Landsforening i Aalborg Kongrescenter, var netop, at der blev sendt et entydigt signal til Christiansborg om, at politikerne der skal holde snuden for sig selv og lade være med at rende efter hovsa-sager og sætte alle landets kommuner på ekstraarbejde.
- Christiansborg skal vise os den tillid, at vi nok kan styre det og sørge for vore ældre og handicappede. Det kan ikke nytte noget, at fordi der pludselig opstår en kedelig situation i Nr. Bjert, så skal alle landets kommuner pludselig til at skaffe dokumentation for, at sådan er det sandelig da ikke hos os.
Dygtige ansatte
- Selvfølgelig er det ikke det. Vi har nogle særdeles dygtige medarbejdere, som har arbejdet med handicappede ældre og psykisk belastede i mange år. Og vi har ingen grund til at tro, at de ikke gør det ordentligt. Tværtimod, siger borgmesteren.
- Med kommunalreformen har Folketinget netop gjort de nye større kommuner til borgernes indgang til det offentlige. Så kan det da ikke nytte noget, at samme Folketing gang på gang beder om dokumentation for, at vi nok ved, hvad vi gør, siger Ove Dalsgaard
Underskrift: Dalsgaard
Da Nyborgskandalen om misrøgt af beboerne kom frem i dansk fjernsyn, sendte Ove Dalsgaard, i stedet for at bede om dokumentation for det ene og det andet, en tillidserklæring ud til de ansatte indenfor området. I den hed det:
- Den senere tids omtale af de helt urimelige forhold på nogle sociale boligtilbud i Danmark, har meget naturligt berørt os alle.
- Det er imidlertid min klare opfattelse, at medarbejdere og ledere på kommunens dag- og døgntilbud tager hånd om beboerne og brugerne med respekt og værdighed, både i forhold til omsorg, pleje og det pædagogiske arbejde samt i forhold til den helt nødvendige samtale og dialog med beboerne, brugerne og/eller deres pårørende.
- Den oplevelse og dialog, vi har med Jer, bestyrker mig i, at vi kan have tillid til det betydningsfulde arbejde, der udføres af kommunens medarbejdere og ledere.
- Jeg har endvidere en forventning om, at forholdene på de enkelte tilbud fortsat drøftes og afklares i et konstruktivt samarbejde mellem bruger- og pårørende råd samt institutionens ledelse, herunder med en helt naturlig involvering af kommunens politiske og administrative ledelse, hvis forholdene mod forventning giver anledning til kritik.
Brevet er underskrevet af borgmester Ove E. Dalsgaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.