Nu rejses der igen krav om, at sommerhuse skal kunne bebos hele året. Det vil sige, at man ønsker planloven ændret på dette område. Godt nok er der mange sommerhuse, der er i god stand og velisolerede, men der vil også være nogle, der næppe egner sig som bolig om vinteren uden, at der skal gøres noget væsentligt ved bl.a. isoleringen. Det vil kræve, at myndighederne - i dette tilfælde kommunen - først godkender huset.
Der kan dispenseres fra planlovens regler om ophold i sommerhuse i vinterhalvåret, men den regel udløber her i 2009 og det er derfor, at der al-lerede nu lægges et pres fra flere organisationer, der repræsenterer sommerhusfolket bl.a. fra de fastboendes sommerhusejeres forening BOFAST.
Ejendomsmæglerkæden Home har fået undersøgt danskernes holdning til helårsbenyttelse af sommerhuse og 53 pct. mener, at helårsbenyttelse af sommerhuse skal være tilladt. Det er tydeligt, at især ældre gerne ville nøjes med én bolig og der er da også en voldsom stigning i antallet af ældre, der nu benytter sommerhuset hele året helt efter reglerne.
Vi politikere står altså allerede i år med et dilemma. Skal vi slække planlovens regler eller skal vi fastholde den restriktive kurs.
Det er min holdning, at vi skal åbne for de muligheder, der ligger i at styrke yderområderne ved at tillade, at endnu flere - gerne købedygtige - familier flytter teltpælene og slår sig ned i et sommerhus. Jeg finder det fortsat rigtigt, at man skal have ejet huset i en årrække forinden, at huset skal være godkendt af kommunen som egnet og at man ikke kan forvente, at alle de kommunale serviceydelser er på samme niveau som byerne.
Sommerhuset er et åndehul for mange familier. Vi må ikke være for restriktive, når planloven skal revideres.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.