Der er fortsat sprøjtegift i hver fjerde danske drikkevandsboring. Det viser den netop offentliggjorte statusrapport af grundvandet fra den geologiske forskningsinstitution Geus på vegne af Naturstyrelsen.
Forurenet drikkevand står ifølge flere undersøgelser øverst på listen over de miljøproblemer, som danskerne prioriterer højest. Alligevel er der positive takter i de nye tal fra den systematiske grundvandsovervågning, som har fundet sted siden 1989.
Rapporten viser positiv effekt af vandmiljøplanerne, så indholdet i drikkevandet af nitrat fra landbruget generelt fortsat falder. Samtidig viser tallene, at når det gælder sprøjtemidler i grundvandet, så er det især fortidens synder, der afsløres. Som en 'puls' af sprøjtegift bevæger den sig langsomt ned mod det gamle grundvand.
3,5 pct. af prøverne er over kvalitetskravene
Forskerne fra Geus fremhæver, at der de senere år har været en faldende andel af sprøjtemidler over grænseværdierne i det øvre og nye grundvand. Til gengæld er der sket en forskydning, så der er flere prøver med pesticidrester under grænseværdierne. Udviklingen tilskrives øgede miljøkrav til landbruget, forbud mod de skrappe midler og afgifter.
Men de sidste fem-ti år har andelen af vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, altså til gengæld stabiliseret sig til omkring hver fjerde vandboring. Det gælder også i de nye tal, hvor 3,5 pct. af prøverne er over kvalitetskravene.
Det bekymrer vandværkernes brancheorganisation, Danva. Ikke mindst fordi landmændene i dag stik mod alle intensioner sprøjter deres marker dobbelt så hyppigt som for 15 år siden.
- Grundvandsrapporten viser, at det ikke går fremad. Når landmændene samtidig sprøjter deres marker oftere end tidligere, risikerer vi i de kommende år igen at se en stigning til fare for grundvandet, siger konsulent i Danva, Claus Vangsgård.
Gennem 1990'erne blev landmændene politisk presset til at sprøjte sjældnere, indtil det nåede et lavpunkt i år 2000. Siden er den såkaldte behandlingshyppighed steget til det næsten dobbelte i dag.
Godkendelsessystemet virker
I landbrugets hovedorganisation Landbrug & Fødevarer er områdedirektør Niels Peter Nørring til gengænd glad over, at andelen af fund af pesticider over grænseværdien falder i det øvre grundvand.
- Det viser, at godkendelsessystemet for pesticider sammen med indsatsen mod punktkildeforurening og god sprøjteadfærd har virket. Vi har i Danmark grundvand af høj kvalitet, og det skal vi fortsætte med, siger han.
Samtidig peger han på, at forskerne ud fra en risikovurdering tager prøver der, hvor de tror, der er noget at finde, og at resultaterne derfor er mere negative end i den virkelige verden.
Det er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, stærkt uenig i.
- Trods en stor indsats har vi ikke nået de mål, der har været siden 1986. Derfor støtter vi også anbefalingerne fornylig fra miljøvismændene om, at de mest sårbare arealer omkring vandboringerne fremover ikke skal dyrkes. Vi skal jo ikke stoppe op nu, hvor tingene viser sig over mange år at have en vis effekt, men tværtimod fortsætte, siger hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
