Antallet af kommuner med krisehjælps-abonnement hos Falck er fordoblet på fem år
15. MAR 2006 7.53
I dag har hver tredje kommune ? 125 helt nøjagtigt ? et krisehjælps-abonnement hos Falck Healthcare. Det er næsten en fordobling siden år 2000.
Inden for det sidste halve år er der kommet ca. en ny kommune til om måneden. For Peter Andersen, chef for Falck Healthcares afdeling for Psykisk Sundhed, er det tydeligt, at kommunernes behov for en krisetjeneste inden for det sidste års tid især er af affødt af kommunalreformen. Efterspørgslen efter erhvervspsykologer har her været stigende.
- Hvor hjælpen tidligere typisk var en individuel krisehjælp til den enkelte medarbejder, har vi i den senere tid fået flere og flere spørgsmål, der går på organisationen. Det er typisk mellemledere, som har brug for hjælp til at få hele deres afdeling til at hænge sammen i en tid, hvor mange medarbejdere måske er usikre på fremtiden eller ligefrem siger op. Lederne ønsker f.eks. hjælp til at fastholde medarbejderne eller simpelthen hjælp til undgå, at afdelingen går i selvsving. Mange af dem har deres bøvl med at få den daglige drift til at køre i denne her omstilingstid, siger Peter Andersen.
Begyndte for 15 år siden
Det er 15 år siden, at Falck etablerede sin krisetjeneste til kommunerne. Dengang var tjenesten rettet mod den mere fysiske del: arbejdsulykker, vold på arbejdspladsen, dødsfald m.m.
Siden er pakken blevet udvidet med krisehjælp rettet mod trivsel på arbejdspladsen, dvs. generelle arbejdsrelaterede problemer af psykisk karakter som f.eks. mobning, stress og misbrug. Det er den pakke, som langt de fleste kommuner har valgt i dag. Her består beredskabet hovedsageligt af psykologer, men man kan også få hjælp fra f.eks. misbrugskonsulenter, advokater og socialrådgivere.
Endelig er der den udvidede pakke, som også dækker visse private hændelser, som kan påvirke arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Det kan være ting som skilsmisse eller alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie. En sådan udvidet dækning har eksempelvis Silkeborg Kommune.
Inden for det sidste halve år er der kommet ca. en ny kommune til om måneden. For Peter Andersen, chef for Falck Healthcares afdeling for Psykisk Sundhed, er det tydeligt, at kommunernes behov for en krisetjeneste inden for det sidste års tid især er af affødt af kommunalreformen. Efterspørgslen efter erhvervspsykologer har her været stigende.
- Hvor hjælpen tidligere typisk var en individuel krisehjælp til den enkelte medarbejder, har vi i den senere tid fået flere og flere spørgsmål, der går på organisationen. Det er typisk mellemledere, som har brug for hjælp til at få hele deres afdeling til at hænge sammen i en tid, hvor mange medarbejdere måske er usikre på fremtiden eller ligefrem siger op. Lederne ønsker f.eks. hjælp til at fastholde medarbejderne eller simpelthen hjælp til undgå, at afdelingen går i selvsving. Mange af dem har deres bøvl med at få den daglige drift til at køre i denne her omstilingstid, siger Peter Andersen.
Begyndte for 15 år siden
Det er 15 år siden, at Falck etablerede sin krisetjeneste til kommunerne. Dengang var tjenesten rettet mod den mere fysiske del: arbejdsulykker, vold på arbejdspladsen, dødsfald m.m.
Siden er pakken blevet udvidet med krisehjælp rettet mod trivsel på arbejdspladsen, dvs. generelle arbejdsrelaterede problemer af psykisk karakter som f.eks. mobning, stress og misbrug. Det er den pakke, som langt de fleste kommuner har valgt i dag. Her består beredskabet hovedsageligt af psykologer, men man kan også få hjælp fra f.eks. misbrugskonsulenter, advokater og socialrådgivere.
Endelig er der den udvidede pakke, som også dækker visse private hændelser, som kan påvirke arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Det kan være ting som skilsmisse eller alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie. En sådan udvidet dækning har eksempelvis Silkeborg Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
