Det kommunale beredskab rykker altid først ud, men det statslige beredskab står for omkring 30 pct. af det samlede antal mandtimer. Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har Beredskabsstyrelsen leveret 480.000 mandtimer fra 2019 til 2023, skriver Beredskabsinfo.dk.
Baggrunden for den nye opgørelse er en udtalelse fra ministeren i TV Midtvest. Her udtalte ministeren nemlig, at det statslige redningsberedskab står for ca. 30 pct. af de udførte mandetimer. "Så at der er en større statslig muskel, betyder også, at kommunerne kan få et stærkere assistanceberedskab," lød det.
Det fik Danmarksdemokraternes Lise Bech til at spørge ministeren, "hvorfra han har oplysninger om, at det statslige redningsberedskab over en femårig horisont i gennemsnit står for ca. 30 pct. af de udførte mandetimer i de opgaver, der løses af de kommunale redningsberedskaber i henhold til beredskabsloven?"
Af opgørelsen fremgår det, at i perioden 2019-2023 har det samlede danske redningsberedskab, bestående af det kommunale og det statslige redningsberedskab, leveret i alt ca. 1.500.000 mandtimer. Heraf har det statslige redningsberedskab leveret ca. 480.000 mandtimer svarende til ca. 30 pct.
"Hertil skal det bemærkes, at det statslige redningsberedskab løser en lang række opgaver for Danmark, som ikke involverer de kommunale redningsberedskaber," lyder det fortsat i svaret.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.