STEVNS: Kommunalbestyrelsen i Stevns besluttede i går at ansætte en boligsocial integrationsmedarbejder, der skal hjælpe flygtningene i kommunen godt på vej med livet i det danske samfund. Medarbejderen kommer til at få sin daglige gang på Mandehoved, hvor de fleste af kommunens flygtninge bor.
Hovedopgaven for den boligsociale integrationsmedarbejder bliver at støtte og vejlede borgerne, blandt andet i at forstå de danske arbejdsmarkedsforhold, men også at hjælpe dem i helt nære opgaver som at bruge NemID og bestille tid hos lægen, forklarer borgmester Mogens Haugaard Nielsen (Løsgænger). 'Noget som er let for os, som er vant til det, men som kan være uoverskueligt, når man ikke kender det danske samfund', siger han.
Derudover skal integrationsmedarbejderen inddrage flytgningene i dagligdagsopgaver og vedligeholdelse af Mandehoved samt introducere og håndhæve husorden og rengøringsplaner, støtte beboerne i at vedligeholde og holde området pænt samt tage imod nye flygtninge og indrette boligen sammen med dem. Kommunen oplyser, at der på nuværende tidspunkt bor 227 flygtninge i Stevns, hvoraf 52 er børn.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.