FREDERIKSSUND: En helt ny by med omkring 12.000 indbyggere og flere end 4000 arbejdspladser er ved at tage form i Frederikssund Kommune, der satser massivt på sin nye by Vinge mellem Frederikssund og Ølstykke. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Et privat udviklingsselskab skal i første omgang opføre 30.000 kvadratmeter bolig-, butiks- og erhvervsbyggeri i området omkring den kommende S-togsstation.
Der er så stor interesse for at bygge både boliger og erhverv, at byrådet nu nedjusterer den andel af byggeriet, som kommunen skal garantere for lejen af, fra 7500 til 5500 kvadratmeter.
Konkrete funktioner besluttes på næste møde
Byrådet vil på sit næste møde i oktober tage stilling til, hvilke konkrete funktioner, der skal lokaliseres i Vinge. Det forventes, at fritidsfaciliteter og offentlige servicefunktioner, som naturligt hører til i en ny by - for eksempel daginstitutioner - vil indgå i planerne.
Kommunens årlige lejeudgift for de 5500 kvadratmeter bliver cirka seks millioner kroner, som indarbejdes i kommunens budget fra 2016.
Desuden skal Frederikssund Kommune, som følge af lovgivningen om kommunernes mulighed for at indgå leje- og leasingaftale, deponere cirka 113 mio. kr., der frigives over de næste 25 år. Deponeringen tages af kommunens kassebeholdning, som gennemsnitligt over det sidste år har været cirka 320 mio. kr.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.