- Ganske vist kompenseres kommuner og regioner for de ekstra udgifter. Men da kompensationen indgår i den normale DUT-kompensation for kommunerne ved ekstra udgifter, bliver de kommuner, der har mest kollektiv trafik snydt for en reel kompensation for deres ekstra udgifter, siger den nordjyske folketingspolitiker.
Han regner op, at hovedstadsområdet, Århus og Aalborg rammes særligt hårdt:
* Københavns taber 40 mio. kr. om året,
* Århus taber 14 mio. kr. om året
* Aalborg taber 6 mio. kr. om året.
- Denne situation tvinger kommunerne i Hovedstaden, Århus og Aalborg til at skære ned på den kollektive transport eller at gennemføre andre serviceforringelser.
- Det er åbenlyst urimeligt og direkte i strid med ønsket om at reducere transportsektorens CO2 udslip. Forringet kollektiv transport vil også øge trængselsproblemerne i disse byer, fortsætter Per Clausen.
Enhedslisten foreslår derfor, at kompensationen tildeles kommunerne efter deres andel af den kollektive trafik eller direkte til trafikselskaberne, som f.eks. Movia har foreslået. Det vil ikke koste staten ekstra penge og vil sikre, at kompensationen går til dem, der rammes af EU's energibeskatningsdirektiv, slutter Per Clausen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.