dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Diget ved Kalvebod Fælled er en del af den planlagte stormflodssikring.
Sund og Bælt

Stormflodssikring i København: Regeringen afsætter 186 mio. kr.

Regeringen afsætter 186 mio. kr. til miljøkonsekvensvurderinger af næste fase af stort stormflodsprojekt, som udover København tæller Dragør, Hvidovre og Tårnby.
1. SEP 2025 13.57

KØBENHAVN: København har som landets hovedstad en lang række kulturelle værdier og kritisk infrastruktur, som regeringen vil sikre ikke går tabt under en fremtid stormflodshændelse. 

I maj blev en indledende forundersøgelse af stormflodssikring omkring hovedstaden færdiggjort. Nu afsætter regeringen 186 mio. kr. til miljøkonsekvensvurderinger, som er næste fase af det store projekt.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi er bagud med klimasikringen af Danmark, og det gælder også vores hovedstad, som slet ikke er godt nok beskyttet mod de stormfloder, som kan ramme os når som helst. En stormflod i København kan medføre store ødelæggelser, ikke kun for befolkningen men også for kritisk infrastruktur, som samfundet er dybt afhængigt af, siger miljøminister Magnus Heunicke (s).

Udover København er Dragør, Hvidovre og Tårnby Kommuner involveret i samarbejdet. Alle fire kommuner har bidraget til forundersøgelsen, og regeringen vil sideløbende med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingerne fortsætte dialogen med kommunerne om projektet, herunder om kommunal medfinansiering af de næste undersøgelser.

Det forventes at tage tre år at udarbejde de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger, skriver Miljøministeriet.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stormflodssikring-i-koebenhavn-regeringen-afsaetter-186-mio-kr

GDPR