dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
De kystnære arealer og lagunesøerne tilhører Strandparken I/S, som ejes af Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner.

Strandpark skal moderniseres for 370 mio. kr.

A.P. Møller Fonden donerer over halvdelen af pengene til modernisering af Køge Bugt Strandpark, der forener kystbeskyttelse og rekreative muligheder.

En gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark bliver nu mulig med en donation på 210 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, oplyser Vallensbæk Kommune, en af de fem kommuner bag Strandparken I/S. De øvrige fire er Hvidovre, Brøndby, Ishøj og Greve.

Køge Bugt Strandpark har eksisteret i 45 år og beskytter bysamfundene langs bugten mod stormflod, samtidig med at borgere har adgang til strand og friluftsliv. Donationen skal sikre, at strandparken bliver ved med at være et område med mulighed for at nyde naturen og være aktiv på land og i vand.

- Køge Bugt Strandpark er et utrolig vigtigt åndehul for rigtig mange mennesker, siger bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla om begrundelsen for donationen.

Strandparken er i dag noget slidt og beskytter ikke nok mod fremtidens stigende vandstande, og derfor har kommunerne igangsat et kystbeskyttelsesprojekt.

A.P. Møller Fonden bidrager med donationen til modernisering og udvikling af Strandparkens bygninger, faciliteter og naturområder. Det er planen, at arbejdet skal realiseres, efter at der er holdt en arkitektkonkurrence. En af forudsætningerne vil være, at alt byggeri bliver bæredygtigt og tager udgangspunkt i landskab og natur.

Som en del af projektet skabes seks indgange til strandparken med hver sin profil. Fælles for indgangene vil være aktiviteter som bevægelse, leg, natur og formidling. Et nyt, sammenhængende stisystem skal gøre det lettere og mere trygt at komme rundt i den syv kilometer lange strandpark.

Køge Bugt Strandpark

  • Etableret i 1977-1980, hvor sand blev pumpet op fra Køge Bugt for at skabe klitter, strande og rekreative områder. Ambitionen var at beskytte oplandet mod stormflod og give adgang til strand og friluftsliv for det voksende bysamfund langs bugten.
  • Strandparken I/S har siden 2019 arbejdet med en vision om fremtidens strandpark, der bærer overskriften ”Med landskabet – For befolkningen”. Visionen er inddelt i tre grundsten: Klima, Friluftsliv og Natur.
  • Folketinget har i januar 2025 vedtaget en særlov, som gør projektet muligt.
  • A.P. Møller Fonden har doneret 210 millioner kroner til projektet. Derudover bidrager kommunerne i strandparken med egen finansiering.
  • Samtidig med moderniseringen af Køge Bugt Strandpark realiseres også et kystbeskyttelsesprojekt, som vil sikre både strandparken og de lavtliggende områder bagved mod klimaændringer og stigende vandstand.
  • Det samlede projekt vil koste 370 millioner kroner, som udover A.P. Møller Fonden finansieres af staten, kommunerne og grundejere.

dotn
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/strandpark-skal-moderniseres-for-370-mio-kr

GDPR