dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Styrelse blev advaret om Tullebølle allerede i 2014

KORT NYT
2. DEC 2016 11.59

LANGELAND: En henvendelse i 2014 fra Dansk Flygtningehjælp om 'særdeles hårdhændet behandling af asylbørnene' på Langeland Kommunes Børnecenter Tullebølle fik blot Udlændingestyrelsen til at ringe til Langeland Kommune, som afviste at der skulle være problemer. Udlændingestyrelsen foretog ikke yderligere, men henlagde sagen, oplyser Radio24syv.

Først halvandet år efter, i juli 2016 foretog styrelsen et egentligt tilsyn med børnecenter Tullebølle. Tilsynsbesøget var foranlediget af et masseslagsmål mellem op mod 100 asyldrenge i forbindelse med en fodboldkamp, og tre måneder efter blev centret lukket efter oprulning af flere andre problemer.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mente på et samråd torsdag i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at Udlændingestyrelsen havde fulgt reglerne, og at det er reglerne den er gal med. Om de nye oplysninger siger hun, at 'de indberetninger der kommer, skal man selvfølgelig tage alvorligt', og at hun vil sætte sig 'godt ind i' sagen om Udlændingestyrelsens reaktion, skriver Radio24syv.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/styrelse-blev-advaret-om-tullebolle-allerede-i-2014

GDPR