dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Svag stigning i ledigheden i den seneste måned

Ledigheden steg med 300 personer fra september til oktober og udgør nu 88.200.
20. NOV 2025 9.47

Selv om flere danske virksomheder har varslet og gennemført fyringsrunder i efteråret, er det fortsat ikke til at se i ledighedstallene.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har torsdag opgjort antallet af fuldtidsledige i oktober til 88.200 personer, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det er blot 300 flere end i september, og det betyder en uændret ledighedsprocent på 2,9.

De 88.200 ledige fordeler sig således, at 75.300 er på dagpenge, og 12.900 er på kontanthjælp.

Det er 23. måned i træk, at ledighedsprocenten er den samme som måneden før, og siden nytår er ledighedskøen blot vokset med 500 personer.

- I to år har arbejdsløsheden stort ikke rokket sig ud af stedet. Det er næsten uhørt, fordi beskæftigelsen samtidig er braget i vejret. Men forklaringen er, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser næsten lige hurtigt. Derfor falder arbejdsløsheden ikke, selvom flere kommer i arbejde, forklarer Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Hos Novo Nordisk har man fyret knap 5.000 medarbejdere dette efterår.

Langt de fleste er stadig i opsigelsesperioden, og derfor er de teknisk set stadig i arbejde, selv om de måske er fratrådt.

Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det dog langtfra sikkert, at de når at komme med i ledighedsstatistikken.

- Der er fortsat jobvækst, så mange af de afskedigede medarbejdere når formentlig aldrig at optræde i de officielle ledighedstal, fordi de kommer i nyt job inden da. Alene i september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 3.600 personer, skriver han i en kommentar.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/svag-stigning-i-ledigheden-i-den-seneste-maaned

GDPR