SYDDANMARK: Med en bevilling på 12 mio. kr. er Region Sydddanmark nu klar til at etablere intensive psykiatriske sengepladser til de mest syge patienter. Formålet er at forebygge tvang og højne kvaliteten i behandlingen, oplyser regionen.
Retspsykiatrien i Middelfart, Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense samt Psykiatrisk Afdeling Odense kan hver etablere fire intensive sengepladser. Med de i alt 12 sengepladser følger en højere normering, hvor specialuddannet personalet yder en særlig intensiveret behandling af patienterne, som er blandt de mest syge i psykiatrien.
Det er første gang, at der etableres decideret intensive sengepladser i psykiatrien i Region Syddanmark. Pladserne er primært tiltænkt psykotiske patienter, som ofte bliver indlagt og udsættes for bæltefiksering eller andre former for tvang, fordi de skader sig selv eller er til fare for andre.
Pladserne åbner til maj i år og skal ses som en forløber til Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger, som skal styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Anbefalingerne forventes at foreligge i juni 2019.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.