dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hvidovre Strandpark med udsigt over Kalveboderne.
Torben Christensen, Ritzau Scanpix

Syv kommunale klimaprojekter får millionstøtte

Syv projekter i otte kommuner får nu Realdania-millioner til klimatilpasning.
5. SEP 2019 10.30

'Byerne og det stigende havvand.'

Det kunne lyde som navnet på et eventyr, men det er navnet på et partnerskab mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania, som udmønter i alt 6,75 mio. kr. til syv klimaprojekter i København, Hvidovre, Dragør, Vejle, Assens, Hedensted, Middelfart og Randers kommuner.

Fremtiden byder nemlig på stigende have og flere storme og stormfloder langs den 7.300 kilometer lange kystlinje.

Beløbet skal gå til at videreudvikle de syv pilotprojekter, som med forskellige tilgange kombinerer behovet for at skabe tryghed ved at beskytte mod oversvømmelse med en lyst til at engagere borgerne, udvikle nye rekreative byrum samt ikke mindst understøtte bæredygtig byudvikling.

- Vi skal handle i tide, så vi også i fremtiden trygt kan bo og arbejde i vores kystbyer. Derfor hjælper vi nu sammen med Realdania en række kommuner med at finde nye og bedre svar på de udfordringer, vi ser som følge af klimaforandringerne og det stigende havvand. Det stiller nye krav til byudvikling og planlægning. Det er syv visionære og spændende projekter, der nu får starthjælp, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Hvidovre/København-projektet går ud på at stormflodssikre mod syd med et såkaldt modningsprojekt med eksempelvis en fælles sikring med dæmning og porte på tværs af Kalveboderne i nærheden af motorvejsbroen. De to kommuner skal ved efterårets budgetforhandlinger finde det matchende beløb.

Projekterne er udvalgt blandt 27 projektansøgninger, og senere i processen kan de søge om yderligere et beløb til realisering. Senere kan kommuner, som endnu ikke har projekter på tegnebrættet, få hjælp til at komme i gang, hvor Realdania har afsat i alt 60 mio. kr.

 ibs

De syv projekter:

  • Når vandet kommer – modningsprojekt for stormflodssikring i Kalveboderne.
    Ansøger: Hvidovre og Københavns kommuner, som kører projektet på tværs af kommunegrænsen
    Bevilget: 1.500.000 kr.
  • Robust kystkommune: Parallelopdrag om en udviklingsplan for Dragør Kommunes kystbeskyttelse
    Ansøger: Dragør Kommune
    Bevilget: 1.500.000 kr.
  • Stormflodsbeskyttelse, der gror med byen
    Ansøger: Vejle Kommune
    Bevilget: 1.500.000 kr.
  • Assens – Byen & Bæltet – Langtidsholdbar byudvikling i vandkanten
    Ansøger: Assens Kommune
    Bevilget: 500.000 kr.
  • Grundejerne bestemmer – borgerdrevet højvandssikring skaber nye muligheder og understøtter Juelsmindes vision 
    Ansøger: Hedensted Kommune
    Bevilget: 750.000 kr.
  • Havnelaboratoriet – sammen om klimatilpasning 
    Ansøger: Middelfart Kommune
    Bevilget: 500.000 kroner
  • Klimabåndet – implementering med kvalitet
    Ansøger: Randers Kommune
    Bevilget: 500.000 kr.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-kommunale-klimaprojekter-faar-millionstoette

GDPR