Regnskab 2024:
Syv ud af ti kommuner har brugt færre penge på service end forventet

Syv ud af ti kommuner har brugt færre penge på service end de havde budgetteret med. Det viser en gennemgang af kommunernes regnskaber for 2024. 

Og det kan der være flere grunde til forklarer Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi hos VIVE.

- Nogle kommuner har brugt under budget, fordi de ikke har pengene, og andre fordi de udviser en forsigtig økonomisk adfærd for ikke at risikere at blive straffet for at have brugt for mange penge, siger han og tilføjer, at det er et lignende mønster, man har set tidligere år.

Dykker man ned i tallene, har kommunerne samlet set brugt mindre end de har budgetteret med på især fire områder. 

På daginstitutionsområdet er det samlede regnskab 0,8 pct. under budget, på kultur- og fritidsområdet er det 0,7 pct., på sundhedsområdet er det 0,9 pct. og på administration er der brugt 1,2 pct. mindre end det budgetterede.

Tallene er ikke korrigeret for ændret inflation og diverse midler, som er blevet tilført til kommunerne, efter budgetterne for 2024 er blevet lagt.

Kritik fra regeringen

Kommunernes budgetter lå samlet set 2,5 mia. kr. under servicerammen, hvilket blev mødt med kritik fra Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Kommunerne har endnu engang ikke udnyttet det løft af den økonomiske serviceramme, som de har fået mulighed til at levere velfærd for. Regnskaberne viser, at kommunerne ligger hele 2,5 milliarder kroner under på nettoserviceudgifterne, udtalte hun.

KLs formand Martin Damm (V) svarede på kritikken ved at understrege, at kommunerne har en målopfyldelse på 99,2 pct.

- Jeg er enig i, at vi ligger noget under service og over på anlæg, men hvis vi tager det under et og ser det i lyset af en urolig verden, så kan 98 kommuner nærmest ikke ramme tættere på den samlede ramme, som de har gjort. Hvis det var et hvert andet land, var vi blevet båret rundt på sølvfade efter den præstation, men jeg anerkender, at vi ikke rammer helt præcis, har han tidligere udtalt til DK Nyt.

Han pegede også på ændringerne i inflationen, som en forklaring på, at kommunerne var 2,5 mia. kr. under budget på service.

Denne forklaring understøttes af Kurt Houlberg.

- I 2022 steg inflationen rigtig meget, og derfor steg kommunernes udgifter rigtig meget og pressede deres økonomi. Det er så omvendt i 2024, hvor priserne er steget mindre end forventet, siger han.

Helt konkret betyder det, at når der korrigeres for inflation er underforbruget kun 1 mia. kr. på service.

Større underforbrug mod vest

Kigger man på kommunerne enkeltvis er der også nogle geografiske tendenser i forhold til, hvilke kommuner der går over det samlede servicebudget, og hvilke der går under. 

- Tendensen er, at budgetoverskridelserne generelt er mindre i Jylland, end de er på Sjælland, siger Kurt Houlberg.

Helt konkret peger han på en række syd-, vest- og nordjyske kommuner, som lå under budget. Det gælder bl.a. Tønder, Aabenraa, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Jammerbugt.

Og selvom der kan være varierende grunde fra kommune til kommune, kan Kurt Houlberg pege på nogle overordnede forklaringer for disse tendenser.

- Nogle af kommunerne er generelt hårdt økonomisk presset og har ikke flere penge at bruge af. Derimod er der en række kommuner fx i hovedstadsområdet, som har penge, men ikke må bruge dem alle sammen, fordi de skal holde sig inden for deres del af servicerammen, fortæller han.