
SJÆLLAND: Sagen om manglende brystundersøgelser på Ringsted Sygehus betød i går farvel til direktøren, Vagn Bach, efter et møde i Region Sjællands forretningsudvalg. Samtidig fremlagde ledelsen en syvpunktsplan, der skal rette op på og intensivere hjælpen til de ramte kvinder, oplyser regionen.
Ifølge Jyllands-Posten var det for at 'spare lægetimer og undersøgelsestid', at kvinderne ikke fik de undersøgelser, de havde ret til. Ni af dem fik konstateret kræft i fornyede undersøgelser.
Forretningsudvalg kunne derfor ikke lade direktøren beholde sit job, kom det frem efter et mødet i går, hvor ledelsen - og direktøren - forklarede sig. På samme møde fremlagde ledelsen en syvpunktsplan for forretningsudvalget.
Den skal give de berørte kvinder den rette hjælp og støtte og sikre kvaliteten af brystundersøgelserne i fremtiden.
- Jeg har tillid til, at der nu rettes op, samt at der kommer fuldt fokus på at støtte og hjælpe de berørte kvinder, siger Heino Knudsen (S), Region Sjællands formand.
Blandt andet oprettes der en hotline, som de berørte kvinder kan ringe til på hverdage 8-22, ligesom det foreslås at flytte afdelingen, der foretager brystundersøgelserne, til Sjællands Universitetshospital.
De syv punkter:
1: Hotline for berørte kvinder
2: Personlig samtale
3: Psykologbistand
4: Vurdering fra Rigshospitalet
5: Afdelingen flyttes til Sjællands Universitetshospital
6: Overvågning af at kvaliteten opretholdes
7: Medarbejderne skal fortælle hvis de oplever kvalitetsproblemer
Kilde: Region Sjælland. Læs mere om punkterne hos regionen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.