ODENSE: To pædagoger fra en institution i Odense blev forleden nat overfaldet med blandt andet brug af et baseballbat. Torsdag er fire yngre mænd blevet varetægtsfængslet for at have udført volden, skriver fyens.dk.
Angiveligt var overfaldet en reaktion på, at en dreng på 13 år tidligere var blevet fastholdt af en af pædagogerne på Svennebjerggaard, som huser frivilligt anbragte børn. Drengen skal have sagt, at det ville blive hævnet. Og lidt over midnat natten til onsdag blev de to pædagoger så opsøgt og tævet.
De fire anholdte i sagen er ifølge fyens.dk mellem 18 og 22 år. En dommer i Retten i Odense har torsdag besluttet at varetægtsfængsle alle fire frem til 16. september.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.