
ODENSE: Odense Kommune har endnu en gang modtaget en milliondonation fra den amerikanske tech-gigant Meta, som står bag de sociale medier Facebook og Instagram.
I en pressemeddelelse oplyser kommunen, at den har modtaget to mio. kr. af selskabet. Penge, som Odense har købt 18 hektar landbrugsjord for, der skal omdannes til et vådområde med genslyngede vandløb og overrislede arealer. Det skal hjælpe med genopretningen af Odense Fjord, som ligesom mange andre danske fjorde er hårdt ramt af iltsvind.
- Genopretningen af fjorden vil både betyde bedre vandkvalitet og større biodiversitet, og vi er virkelig glade for at kunne støtte kommunen i dette vigtige arbejde, udtaler Lisa Sig Olesen, der er Nordic Community Development Manager hos Meta.
"Hygge-smøring"
Tilbage i 2023 udgav Mie Oehlenschläger, ekstern lektor, techanalytiker og medlem af Det Etiske Råd, en rapport, som viste, at Meta mellem 2020 og 2022 havde doneret mere end ti mio. kr. til institutioner og organisationer i Odense.
- 185.000 kroner er et lille beløb for Meta. Hvis man gør det tilpas mange steder, får man tilpas mange venner og bliver blåstemplet. Det er hygge-smøring, og på den måde kommer Meta ind i i rygraden på det offentlige Danmark, sagde Mie Oehlenschläger til TV 2.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) afviste kritikken og understregede, at der ikke er et problem, så længe der er transparens om, hvem der er afsender og modtager af donationerne.
- Der bør ikke være forventninger om modkrav og andre ting og sager, og det er der ikke i de tilfælde, hvor Odense Kommune indgår, sagde Peter Rahbæk Juel.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.