Inklusionen i folkeskolerne går meget bedre, end folk tror.
Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Berlingske.
Inklusionen i folkeskolerne indebærer, at børn med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning i stedet for at blive placeret i en specialklasse.
- Når jeg rejser rundt i landet, så oplever jeg, at alle smiler. Både børn og voksne, siger ministeren til Berlingske.
Ifølge Berlingske viser en rundspørge fra landsorganisationen Skole og Forældre, at 64 procent af forældre til børn i folkeskolerne "slet ikke" eller "i mindre grad" har tiltro til, at inklusionen kan lykkes.
Omkring 25 procent af folkeskolens udgifter bruges på specialtilbud.
I 2012 blev den såkaldte inklusionslov vedtaget af alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten. Loven indebar, at nogle folkeskoleelever, der tidligere fik specialundervisning, kom ind i almenklasserne.
93,1 pct. er inkluderet
De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 93,1 procent af folkeskoleeleverne er inkluderet i den almene undervisning. Tallene gælder for skoleåret 2023 til 2024.
Der blev i 2012 indført en målsætning om, at 96 procent af folkeskoleeleverne skulle inkluderes i den almindelige undervisning. Målsætningen blev afskaffet i 2015.
I forbindelse med Skole og Forældres rundspørge udtalte organisationens formand, Rasmus Edelberg, i juni, at det går for stærkt med inklusionen. Det gjorde han på Skole og Forældres hjemmeside.
- Overordnet er jeg enig i, at vi skal have en folkeskole, hvor der er plads til flere børn med særlige behov. Men vi kan ikke bare fra den ene dag til den anden nedlægge specialpladser og få børn med særlige behov til at starte i det almene, og slet ikke uden kompetenceudvikling og ressourcer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
