dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Niels Jørgen Pedersen (V). Foto: Thisted Kommune

Thisteds isolerede V-borgmester har nu fået en intern udfordrer

Efter opfordringer fra både V-bagland og lokalt erhvervsliv stiller Niels Jørgen Pedersen nu op imod siddende borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V)
4. OKT 2016 9.20

THISTED: Først slap der massiv, intern V-utilfredshed med borgmesteren siden 2010, Lene Kjelgaard Jensen, ret voldsomt ud af sækken - men uden der var en udfordrer klar til at tage kampen op med hende.

Nu har hun fået en udfordrer i form af formanden for Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget Niels Jørgen Pedersen. Han er gårdejer og var i en kortere periode - fra foråret 2011 til november 2012 - formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Over for Thisted Dagblad begrunder han sin beslutning med de opfordringer han har fået fra kredse i erhvervslivet samt dele af partiet.

Ikke mindre end halvdelen af Venstres byrådsgruppe i Thisted - fem ud af 10 - ville slet ikke genopstille, hvis Lene Kjelgaard bliver genvalgt som spidskandidat, og uden at der i første omgang stod nogen modkandidater klar, gav byrådsmedlem Henrik Gregersen lidt baggrund for modstanden med en udtalelese: 'det kunne være godt at få en ny på posten, som måske i lidt højere grad vil pleje det at tale sammen'.

'Fem ønsker ikke at genopstille, hvis Lene skal stå i spidsen, og tre ser helst en anden i spidsen', stod der i et internt notat fra kommuneforeningen i Venstre.

'Uskønt'
Sådan at lufte det beskidte vasketøj i det fri huede ikke tidligere V-borgmester Kaj Kristensen (1998-2002), som til TV Midt-Vest kaldte opgøret  i fuld offentlighed 'uskønt' og beklagede, at uenigheden ikke var blevet afklaret inden for partiet først.

Der er frist den 10. oktober for opstilling af modkandidater, og så er det op til Venstres medlemmer at vælge partiets spidskandidat på en generalforsamling den 24. oktober.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/thisteds-isolerede-v-borgmester-har-nu-faet-en-intern-udfordrer

GDPR