

Valget faldt på Thy. Forligspartierne bag nationalparkloven - Konservative, Venstre, DF, S, R og SF - er enige om straks at sætte proceduren i gang for at få oprettet en nationalpark i et område syd for Hanstholm i Thisted Kommune.
Thisted Kommune skal nu give grønt lys til, at ministeren går videre med at udarbejde forslag til nationalpark for Thy.
Efter sommerferien vil der blive udarbejdet forslag til nationalpark, som skal sendes i debat og høring i mindst fire måneder.
Fire andre områder anerkendt
Forligspartierne anerkender desuden, at Skjern Å, Mols Bjerge, Kongernes Nordsjælland og Vadehavet inkl. Marsken er områder, der på grund af deres natur- og landskabsmæssige kvaliteter alle er ?særligt oplagte kandidater? som nationalparker, og der er enighed om at proceduren for de næste nationalparker sættes i gang i løbet af i år.
Lokal opbakning
- Den brede politiske opbakning til udvælgelsen af nationalparker, betyder, at vi allerede i 2008 vil få den første nationalpark i landet og flere til - året efter. Vi starter med Thy, der er en vildmark, der kan byde på mange store klit- og klithedelandskaber, som er unikke i europæisk sammenhæng. Dem skal vi beskytte ? samtidig med at vi også vil give folk mulighed for en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Begge dele kan lade sig gøre i Thy. Det er væsentligt, at der er bred enighed om nationalparkerne ? også lokalt. Det var et af kravene i den netop vedtagne nationalparklov ? og netop i Thy har den lokale opbakning været massiv , siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
De næste klar inden årsskiftet
I forbindelse med udpegningsprocessen for de næste to nationalparker konstaterer forligspartierne, at arbejdet med Skjern Å og Mols Bjerge er så langt, at det må forventes, at forligspartierne kan tage stilling til udpegning af disse to områder i december 2007.
Inden der kan træffes beslutning om at igangsætte procedure for Kongernes Nordsjælland og Vadehavet er der behov for nye forslag til områdernes nærmere afgrænsning, mener forligsparterne.
I forhold til Vadehavet inkl. Marsken er der desuden behov for en fornyet lokal debat med henblik på at skabe den lokale opbakning, der er en forudsætning ifølge loven.
I alt har 10 områder været kandidater til at blive nationalpark: Thy, Mols Bjerge, Kongernes Nordsjælland, Skjern Å, Lille Vildmose, Læsø, Møn, Roskilde/Lejre, Vadehavet og Åmosen ? Tissø.
Det foreslåede område til nationalpark går fra Hanstholm i nord til Agger Tanges sydspids. Mod øst afgrænset det af land-brugslandet.
Området er 24.370 ha, heraf er 18.000 ha (75%) ejet af staten. Hele området ligger i Thisted Kommune.
Den vestlige del består især af klitter, klitheder og søer. Den østlige del domine-res af plantager, der er tilplantet for at dæmpe sandflugten og skaffe træforsy-ninger til en skovløs egn.
De store klit- og klithedeområder rummer landskaber og naturtyper, der sjældent findes andre steder i verden. Trane, mosehornugle og tinksmed er nogle af de sjældne fugle, som yngler i området.
En nationalpark giver store muligheder for at styrke naturen, bl.a. ved at skabe større sammenhængende naturområder og øge naturindholdet i klitplantagerne.
En nationalpark giver bedre muligheder for friluftsliv og for at opleve det store vildmarksagtige landskab. En øget turisme kan desuden styrke den lokale udvikling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.